Efter længe at have fulgt med i din brevkasse, skriver jeg til dig omkring nogle overvejelser jeg har i forbindelse med at min mand og jeg går hver til sit.
Vi har været gift i 14 år og har sammen 3 børn på hhv. 4 år, 7 år og 10 år. Vores skilsmisse er som sådan udramatisk, så jeg mener godt at vi kan finde ud af at blive skilt på en ordentlig måde. Spørgsmålet er, hvordan man bliver skilt på en ordentlig måde, når der er børn involveret.
Jeg har læst så manges forskellige meninger og holdninger til, hvordan man bedst ”deler” børn, at jeg er blevet i tvivl om hvad der egentlig er bedst for dem. Lyttede jeg til mine egne helt egoistiske behov, så ville jeg kæmpe med næb og klør for at have dem alle tre hos mig 24-7, men jeg er helt klar over, at det ikke er mine behov der skal dækkes.
Min mand er også i tvivl, men har foreslået at vi kunne dele børnene, så de to store bor hos den ene af os, mens den lille (og vores hund) bor hos den anden. Hans idiotiske forslag overbeviser mig om, at det nok er på tide vi skilles.
Men bortset fra, at han ind i mellem kommer med nogle virkelig dumme ideer, så er han en god far for vores børn, og hvis jeg ser bort fra mine egne egoistiske ønsker, så kan jeg ikke sige, at børnene ville have det bedre hos mig end ham.
Rent geografisk ligger den lejlighed han har fundet i samme område som vores nuværende, så heller ikke her har en af os fordele frem for den anden.
Jeg har mange gange følt mig godt vejledt af dine kloge råd, så nu vil jeg høre dig: Hvilken løsning er bedst for vores børn?
_________________________________________________________
Allerførst tak for din mail og tak for dine rosende ord om mine brevkassesvar, det er dejligt at høre, at du finder mine svar kloge og brugbare. Og jeg skal gøre mit bedste for at give jer et råd, som kan være brugbart i dit/jeres tilfælde.
Du skriver meget klogt, at det jo desværre ikke er din egoistiske ønsker der gælder, når det handler om, hvordan børnene skal fordeles ved jeres skilsmisse. For som du rigtig nok påpeger, så er der jo både er en gældende lovgivning og børnenes tarv, at tage hensyn til.
Du skriver, at man, efter din vurdering, ikke kan pege på en af jer som den absolut bedst egnede forælder. Din mand er en god far, og I begge bor i samme område, hvilket betyder, at børnene, uanset hos hvem de bor, ikke skal skifte skole og daginstitutioner. Din mands forslag om at de to store børn kan hos den ene af jer, og at jeres yngste barn og hunden kan bo hos den anden, er måske logisk nok tænkt, men i mine øjne ikke umiddelbart i børnenes tarv.
Der findes i dag mange forskellige kombinationer og ordninger, når det kommer til fordelingen af børnene i forbindelse med skilsmisser. Jeg kan ikke sige, at der kun findes én god og rigtig løsning på, hvordan samkvemmet med forældrene bør være.
Jeg har talt med en del børn, der er glade for at være syv dage hos den ene forældre og syv dage hos den anden forældre. Men jeg har samtidig også hørt fra en del børn og voksne børn, at denne ordning var meget vanskelig, og at børnene følte en vis rodløshed, ved at skulle flytte sted hver uge. (Tanken om, at man selv skulle flytte hver uge, forekommer jo én helt uudholdelig – og vi er endda voksne!)
Der er også mange børn, der har det godt med at bo fast hos den ene forældre og hver anden weekend hos den anden forældre, som de ikke bor fast hos. Her har en del af de mange børn, jeg har været i kontakt med sagt, at de savner den forældre, de kun ser hver anden weekend, og givet udtryk for, at de gerne vil se den forældre, de ikke bor hos, en dag midt i den uge, hvor de ikke skal på weekend. Endelig er der børn, oftest lidt større børn, der helst kun vil se den forældre de ikke bor hos en enkelt dag, eller med en enkelt overnatning hver anden uge, fordi de ellers ikke kan være med til aktiviteter med venner, sport mv.
Hvis jeg skal råde i jeres tilfælde med tre børn og en hund, og ud fra, at I bor i samme område, kunne en god ordning være:
1. at I holder alle tre søskende sammen. Husk, at det er de voksne der skal skilles. Det vil være en ekstra sorg for et barn også at skulle skilles fra sine søskende.
2. Hunden syntes jeg skal bo fast hos den ene af jer. Det er forvirrende, at den skal indgå som en del af en samkvemsordning.
3. Jeg foreslår at alle tre børn bliver sammen og bor fast hos den ene forældre. Ud fra mine erfaringer er det meget vigtigt, at man har et hjem hvor man opholder sig hovedparten af tiden. Aftalen kan evt. ændres alt efter hvordan børnene udvikler sig, f.eks. når de kommer i puberteten. Der kan opstå situationer hen ad vejen, som gør, at den anden forældre bedre kan imødekomme barnets, eller den unges, behov.
4. Jeg vil foreslå, at børnene bor fast hos den ene forældre, og hver anden weekend og en dag midt i ugen opholder sig hos den anden forældre.
5. Da jeres skilsmisse synes at være en fredelig en, vil jeg samtidig foreslå, at hele familien spiser sammen et par gange om måneden samt at begge forældre deltager i fødselsdage og andre vigtige begivenheder.
Det allervigtigste i en skilsmisse er, at børnene oplever at forældrene godt kan være sammen, og at der stadig eksisterer en form for familie, der kan have gode oplevelser sammen. Børnene har brug for to forældre, som taler pænt om og til hinanden.
Jo færre brudflader der opstår omkring alt det, der har udgjort børnenes liv, jo større er sandsynligheden for at der ske en healing af den store sorg, en skilsmisse altid vil være for børnene. Alt hvad I gør nu for at sikre børnenes tarv, vil være med til at give dem en oplevelse af at livet trods alt kan gå videre. Også selvom tæppet (trygheden) lige nu rives væk under hele familien.
Jeg vil gerne give dig et stort kompliment for, at du trods situationen har overskud til at sætte din egen egoisme til side. Det vil helt sikkert komme hele familien til gavn, og mindske skaden mest muligt.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke til at finde den bedste ordning for jeres børn.
Brug al dit mod og al din viljestyrke, til at gøre det bedst mulige for dine tre børn.
