En skilsmisse er ofte en turbulent tid, et følelsesmæssigt kaos af vrede, sorg og afmagt. Midt i det hele kan det være svært at bevare overblikket og forholde sig til de mange praktiske ting, der skal tages stilling til. Men det er ekstremt vigtigt at sætte sig ind i skilsmissereglerne og forstå og forholde sig til, hvordan det stiller én i fremtiden, for når aftalen først er underskrevet og indsendt til Familieretshuset, så er den bindende.
For ikke at overse eller misforstå reglerne, og for at sikre sig en aftale, der tilgodeser ens ønsker bedst muligt, er det fornuftigt at alliere sig med en advokat, der kender procedurerne omkring separation og skilsmisse.
Blandt de mange ting, man skal vide og forholde sig til, er blandt andet:
- Dagen for anmodning om separation eller skilsmisse er afgørende
Dén dag, hvor den ene af jer eller I begge to, anmoder om separation eller skilsmisse, kaldes ’ophørsdag’. Per denne dato ophører jeres formuefællesskab, og det indestående og den gæld, I har, vil være udgangspunktet for jeres bodeling.
Hvis kun den ene part anmoder om separation, så skal man være opmærksom på, at vedkommende muligvis kan drage fordel at kende ’ophørsdagen’, og dermed have et klart overblik over, hvordan fællesøkonomien ser ud på skæringsdagen.
- Skilsmisse eller separation?
Mange søger om skilsmisse uden en indledende separationsperiode, men det kræver ifølge reglerne, at begge parter er indforståede. Er man alene om at ønske skilsmisse, så kan man, uden sin partners accept, i stedet anmode om separation.
Uanset om man vælger skilsmisse med eller uden separation, så vil det som udgangspunkt ikke have nogen betydning i forhold til bodeling og fordeling af samvær. Dog kan der i enkelte tilfælde være særlige regler, der skal tages højde for, fx hvis én af jer er tjenestemand.
- Få overblik over fælles konto, særeje, formue og gæld
Det er vigtigt, at man hurtigst muligt at få overblik over fællesøkonomien. Hvad er der af plusser på kontoen, og hvor meget er der i minus? Har en af parterne særeje? Driver en af parterne egen virksomhed? I så fald skal værdien af virksomheden med i beregningerne for deling af formue. Her vil en revisor, hvis vedkommende er i besiddelse af nogle økonomiske oplysninger, ofte kunne give et bud på, hvad virksomheden er værd.
- Ægtefællebidrag
Hvis man vil søge ægtefællebidrag, så skal man være opmærksom på, at der i forbindelse med anmodning om separation eller skilsmisse, er et særligt felt, der skal udfyldes.
Hvis den ene part har udfyldt ansøgningen og her har skrevet, at der ikke skal betales ægtefællebidrag, og den anden part blot bekræfter, så mister vedkommende retten til senere at søge ægtefællebidrag. Det er derfor vigtigt, at man nøje undersøger, om man er berettiget til ægtefællebidrag, og har styr på det INDEN man sender anmodningen ind til Familieretshuset.
- Hvis den ene part ønsker at blive boende i huset
Når man flytter fra hinanden, vil det selvfølgelig have konsekvenser for boligsituationen. Enten skal den ene part flytte, mens den anden beholder huset, alternativt skal huset sælges.
Hvis man vil blive i huset, er det vigtigt, at man får lavet en beregning på, om det overhoved er realistisk at bo i huset i forhold til ens økonomi. Hvis det viser sig ikke at hænge sammen, så må drømmen om at blive boende hurtigt lægges på hylden, så man kan fokusere på at finde en anden bolig.
- Hvad med børnene?
For de fleste forældre er det helt umuligt at forestille sig, at man fremover ikke skal se børnene hver dag, derfor kan denne del af en skilsmisse være den allersværeste. Ofte vil de stærke følelser betyde, at man er så optaget af sine egne behov, at man ikke kan samarbejde om at finde den bedst mulige løsning for børnene.
Fx er der rigtigt mange forældre, der i den pressede situation ender med noget, der ligner et fornuftigt kompromis: ”Hvis vi aftaler en 7/7 fordeling, så har vi børnene lige meget”. Denne fordeling er måske i forældrenes øjne den mest rimelige, men man glemmer at overveje, hvorvidt det også er den bedste løsning for børnene.
Man kan prøve at forestille sig, hvordan man selv ville trives, hvis man hver fredag skulle pakke sine ting og flytte. Hvis man hver uge var tvunget til at indgå i nye rutiner, spisetider, lektietider, morgenrutiner - og måske endda var tvunget til at tilbringe tid sammen med fars eller mors nye partner og vedkommendes børn. Når man så havde anstrengt sig og indfundet sig med reglerne et sted, så ville ugen være gået, og man måtte igen pakke sine sager og flytte til et sted med andre regler og rutiner.
Hvis man som forældre alligevel vælger at holde fast i 7/7 ordningen, så må man som minimum være enige om, at børnene møder de samme regler og rutiner i de to hjem og at de føler sig trygge ved at opleve, at mor og far er enige om opdragelsen. I modsat fald vil børn ofte føle, at de ikke rigtigt hører til nogen steder.
Spørger man børnene selv, så er det ikke ualmindeligt, at de selv foreslår at flytte mellem forældrene hver 7. dag. Men det er de færreste børn, der forstår og kan overskue hvilke konsekvenser det vil have for dem selv i hverdagen. Midt i deres sorg og forvirring over at deres forældre skal skilles, forsøger de blot at fortælle mor og far, at de elsker dem lige højt.
Skal børnene komme helskindet igennem en skilsmisse, så er det ekstremt vigtigt, at man som forældre tilsidesætter sine egne behov, og flytter fokus på, hvad der er bedst for barnet. Her skal man tage højde for det enkelte barns behov, psykiske overskud, barnets evne til at omstille sig, og sammen helt objektivt vurderer, hos hvilken forældre barnets behov vil være bedst dækket.
Husk, at det ikke er børnene, der har valgt at deres forældre skal gå fra hinanden, og det er derfor heller ikke rimeligt, at de skal betale den højeste pris.
Der er ingen tvivl om, at et fornuftigt samarbejde mellem forældrene tilgodeser børnenes behov bedst muligt og sikrer deres trivsel. Børnene skal ikke være med i beslutningsprocessen, men præsenteres for og føle sig trygge ved den model, som deres forældre er enige om.