Rugbrødet både smager og er en fremragende kilde til fibre og gode næringsstoffter, derfor gør Fuldkornspartnerskabet en særlig indsats for at udvikle opskrifter, der kan inspirere til endnu mere fuldkorn i hverdagen.
Prøv fx deres opskrift på lækre rugbrødshapsere med æggesalat, asparges og friske krydderurter.
Rugbrødshapsere med æg og salat
Ingredienser
- 4 æg
- 4 grønne asparges
- 4 skiver fuldkornslogomærket rugbrød
- Evt. frisk persille, dild eller kørvel
Mayonnaise - ingredienser
- 1 pasteuriseret æggeblomme
- 1 tsk dijonsennep
- 1,5 dl solsikkeolie
- 1/2 tsk salt
- 1/2 tsk sukker
- 1/2 tsk ingefærpulver
- 1,5 tsk mild karry
Sådan gør du
- Kog æg i 7 minutter. Afkøl æggene, mens du laver mayonnaisen.
- Put æggeblomme og dijonsennep op i en skål og rør sammen med 1 spsk af solsikkeolien. Lad ingredienserne stå i skålen i et par minutter, så de får samme temperatur.
- Pisk derefter æg, sennel og olie (med et piskeris) og tilsæt en anelse mere olie, mens du pisker. Langsomt tilsætter du mere olie og du vil se, at mayonnaisen begynder at tyknes.
- Fortsæt med olien til mayonnaisen har den rette tykkelse.
- Tilsæt nu karry, salt, sukker og ingefærpulver og rør forsigtigt ingredienserne ind i mayonnaisen. Såfremt mayonnaisen endnu ikke har en lysegul farve – tilsæt lidt ekstra karry.
- Pil de 4 æg og skær dem i fine, mindre stykker og rør dem forsigtigt i mayonnaisen.
- Skyl asparges og bræk/skær de hårde ender af. Varm en pande(eller grill) op med lidt olie og steg asparges til de er møre, men stadig har bid. Ca. 1-2 min på hver side.
- Skær rugbrød ud i mindre trekanter eller udstik med en form. Brug en teske til at anrette æggesalat på brødet og top med grillede asparges, lidt peber og evt. nogle friske urter.
Tip: Du kan selvfølgelig sagtens erstatte opskriften med færdiglavet mayonnaise