Loyalitetens bagside
Loyalitet anses som en dyd i arbejdslivet, fordi det skaber tillid og stabilitet i professionelle relationer og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Men undersøgelsen tyder på, at loyaliteten har en bagside. Blandt de adspurgte ledere viste det sig nemlig, at de i overvejende grad satte lighedstegn mellem medarbejderes villighed til ulønnet overarbejde og vedkommendes loyalitet.
Ifølge Matthew L. Stanley risikerer loyale medarbejdere således at blive fanget i en ond cirkel, hvor de udnyttes på grund af deres loyalitet og føler sig forpligtet til at acceptere, at bliver udnyttet for at bevare deres ry som loyale.
Så selvom man på de fleste arbejdspladser gør en stor indsats for at sikre retfærdige og respektfulde arbejdsforhold, hersker der ofte nogle subtile former for udnyttelse, som understreger behovet for at genoverveje, hvordan virksomheder værdsætter og belønner loyalitet.