Overskriften er opsigtsvækkende, fordi den antyder, at der ikke er tilstrækkelig videnskabeligt belæg for at sige, at mundbind er effektivt i kampen for at nedbringe antallet af COVID-smittede.
Læser man artiklen, så fremgår det imidlertid tydeligt, at eksperter er enige om, at brugen af mundbind på nuværende tidspunkt er et af de mest effektive værn mod smitte. Her konkluderer Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, at selvom man ikke præcist kan sige, hvor stor effekten er, så har mundbind en beskyttende effekt, hvorfor det giver mening at bruge dem.
Derfor skal artiklens overskrift afspejle indholdet
Vigtigheden af at en artikeloverskrift skal være en tydelig afspejling af artiklens indhold, understreges af ’DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier’, hvor det konstateres, at yngre nyhedsbrugere ”sjældent når længere end til overskrifter og billeder”.
Til spørgsmålet om, hvorvidt overskriften ’Nye krav om mundbind: Anbefalinger hviler på et spinkelt grundlag’ afspejler indholdet af DRs artikel, skriver Carsten Nymann, Chef for DR Viden, i en mail, at dét mener han overskriften gør: ”Ift overskriften skal den være tro mod artiklens indhold og konklusion og det vurderer jeg, at den er.”
Hvem må opfordre til eftertanke?
I mailen skriver Carsten Nymann videre, at det ikke er DRs opgave ukritisk at videreformidle budskaber fra myndighederne, ej heller i en krisesituation, men til gengæld at ”holde fast i eftertanken og dyrke spørgsmålet”.
Mens det således, ifølge DR, er legitimt for dem at ’dyrke spørgsmålet’ på deres platforme, så fjernes bloggere og influencere, der ligeledes opfordrer deres læsere til at tænke efter og stille sig kritiske overfor regeringen og myndighedernes coronahåndtering, i stor stil fra de sociale medier.