I dag er stokrosen yderst populær især i gamle haver, måske fordi mange af os forbinder den med sommeridyl, brosten og stråtækte huse, man ser afbilledet i gamle malerier.
- Blomstens navn: Stokrose
- Latinske navn: Alcea (i familie med katost)
- Type: Flerårig staude
- Stokrose som lægeplante: Tidligere har udtræk af læge-stokrose, som er i familie med almindelig stokrose, været anvendt som middel mod lungebetændelse og urinvejsinfektion, mens roden skulle være effektiv behandling af mavesyre og mavekatar.
Dyrkning af stokrose
- Stokroser sås i marts i let fugtig priklejord, som er særligt velegnet til forspiring.
- Stil dem i vindueskarmen, hvor de står lunt og solrigt.
- Når frøene er vokset til små spirer, skal de ompottes og stå lyst og lunt i fx vindueskarm eller drivhus.
- Når der ikke længere er risiko for frost, kan de plantes ud.
Bemærl: Da stokrosen har pælerod og et stort net af rødder, er fornuftigt at vælge placeringen med omhu, så man slipper for udfordringen med at flytte dem. - Stokrosen skal stå solrigt i fugtig jord, og gerne op ad mur eller hegn for støtte.
- Stokrosen blomstrer fra fra begyndelsen af juli til slutningen af september.