Kategori: Forår

Forårets blomster er smukke - og giftige 

De er smukke at se på, men flere af forårets blomster og planter er giftige. Forårsbebudere som anemone, ranunkel, påskelilje, hyacint, tulipan, klematis - og selv den smukke liljekonval, indeholder stoffer, som kan fremkalde alvorlig allergi- og forgiftningssymptomer.

Det er allergireaktioner som øjen- og hudirritation, men også irritation af slimhinder, blæredannelse, opkastning, mavesmerter og diarré. Så det er vigtigt at holde disse planter ude af køkkenhaven – og langt væk fra krydderurterne.

Derudover skal man være ekstra opmærksom, når der er børn i haven. Børn finder de fine blomster tillokkende og bliver nemt fristet til at røre og smage på bær, blomster og blade. Husk også at hunde og katte kan fristes til at smage på blomster og bær, hvilket ligeledes kan resultere i alvorlige forgiftningssymptomer.

Anemone – ranunkel – klematis

Blomstrende anemoner indeholder irriterende stoffer. Heldigvis er smagen så skarp, at børn sjældent kaster sig ud i flere mundfulde.
Symptomer: Eksem, øjen- og hudirritation. Ved indtagelse: Slimhindeirritation, blæredannelse, opkastning, mavesmerter, diarré.
Forholdsregler: Vask huden med vand og sæbe. Skyl øjnene i min. 5 minutter. Kontakt lægen, hvis symptomerne er udtalte.

Tulipan – påskelilje – pinselilje – vintergæk

Hele planten – dog specielt løgene – er giftige, men alvorlige forgiftninger er sjældne. Forveksling er sket med spiselige løg.
Symptomer: Kontakt med planten kan give eksem. Ved indtagelse: Opkastning, mavesmerter.
Forholdsregler: Giv væske. Kontakt lægen, hvis personen har spist løg eller dele af løg.

Liljekonval - Kaprifolie

Hele planten, men specielt blomster og blade, indeholder stoffer, som har irriterende egenskaber.
Symptomer: Kan være forsinkede. Ildebefindende, opkastning, diarré, evt. hjerterytmepåvirkning.
Forholdsregler: Kontakt læge, hvis mere end 5 bær, blomsterklokker eller andre plantedele er indtaget.

Guldregn

Hele planten og især frøene er giftige. Indtagelse af flere frø kan give symptomer hos børn. Alvorlige forgiftninger er dog sjældne.
Symptomer: I løbet af 15 minutter til et par timer ildebefindende, mavesmerter, voldsomme opkastninger, slimhindeirritation, sløvhed, hjertebanken, pupiludvidelse, feber. I alvorlige tilfælde muskelsitren, kramper, bevidstløshed, åndedrætspåvirkning.
Forholdsregler: Kontakt læge eller skadestue, hvis mere end et par frø er indtaget.

Kilde: Giftlinjen/Bispebjerg Hospital, Skov- og naturstyrelsen

Forår
Fridage på rad og række - Forårets helligdage 2022 

Foråret er fuld af helligdage, der ligger som perler på en snor fra Palmesøndag i april til Pinsen i juni. For de fleste betyder fridage i forbindelse med helligdagene, at der bliver tid til at koble af, mens den oprindelige anledning til helligdagene er gået i glemmebogen sammen med…

Læs mere
Forår
Solhysteri? 

Af og til er de danske solråd blevet kaldt alt for restriktive, og senest har forskere udfordret myndighedernes anbefalinger med udtalelser om, at solens stråler gør mere godt end skidt for kroppen. Men kritikken af solrådene hviler på et meget tyndt og fejlbehæftet videnskabeligt grundlag, advarer…

Læs mere
Forår
Sæson: Pak picnickurven  

På denne tid af året er Danmark med sikkerhed det skønneste sted i verden. Efter en kold og våd tid, synes sol og sommertemperaturer endelig at være kommet til landet. Ude i naturen, i skoven og langs stranden, venter de allerdejligste oplevelser, der ikke kan undgå at løfte energiniveauet og…

Læs mere
Forår
DIY: Duftposer med lavendelblomst 

Sy små stofposer og fyld dem med lavendel, læg dem i linnedskuffen og nyd den fine lavendelduft fra sengetøjet. Duftposer kan sys af de stofrester, du nu har liggende, men du kan også investere i bomuldsgaze eller organza, som er så fintmasket, at duften af lavendel nemt trænger igennem.

Læs mere
Forår
Nordisk og fransk landstil 

Den franske-nordiske landstil har en helt særlig charme. En stil, der på smukkeste vis kombinerer interiør i romantisk landstil, flet og genbrugstræ med frodige plantekrukker, lanterner og bløde tekstiler i dæmpede farver.

Udtrykket er elegant og idyllisk, romantisk og stemningsfuldt, og kan…

Læs mere
Forår
Hvide asparges - Sådan tilberedes hvide asparges 

Det er sæson for hvide asparges, og selvom de kan være noget sværere at få fat i i en god kvalitet, så bør man ikke gå glip af denne fine sæsondelikatesse.

Skal du have hvide asparges af god kvalitet, så kig efter friske, ligestammede asparges, der ser tykke og robuste ud. Aspargsen skal være…

Læs mere
Forår
Salat med vilde urter 

Pluk og nyd den dejligste forårssalat med spæde grønne bøgeskud, mælkebøtter og skvalderkål. Det er lige nu, at de vilde urters smag er helt i top!

Læs mere
Forår
Solskins-te 

Lige nu pryder solgule mælkebøtter markskel og grøftekanter. Smukke ser de ud – og så er mælkebøtten tilmed en anvendelig lille plante.

Læs mere
Forår
Med masser af purløg 

Purløg er en ukuelig forårsbebuder, som hurtigt vokser sig stor og derfor kan høstes flittigt. Det grønne drys er ikke kun en herlig delikatesse, men også rig på C-vitamin.

Læs mere
Kæledyr
Fra 1. april skal vandhunden tøjles  

De fleste hunde er vandhunde, og nyder en tur på stranden. Her er plads til løb og leg, sand og vand og mange muligheder for stimulering af sanserne. Men fra den 1. april til den 30. september er det ifølge naturbeskyttelsesloven ikke lovligt at lufte hunden uden snor på de danske strande, og det…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^