Har du svært ved at komme i gang, så kan du måske finde inspiration i listen af idéer, og hvis har flere idéer til, hvordan man kan få det bedste ud af karantænetinden, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til KvindeGuiden.dk:
1. Andre har brug for at høre fra dig
Hold løbende kontakt til familie og venner i karantæne. Især de ældre og folk, der bor alene, har brug for at høre fra dig. Hjælp de ældre med at bestille dagligvarer over nettet.
2. Pak vintergarderoben ned og find sommertøjet frem
Det kan føles helt befriende at få gjort plads til sommergarderoben. Og når du nu er i gang, så skulle du måske se at få ryddet ud og skilt dig af med noget det, du har fået akkumuleret bagerst i dine skabe og skuffer. Få gode tips til at komme i gang
3. Lad praktiske gøremål øge forbrændingen
Vinterens mad og magelige livsstil kan meget vel have føjet et par kilo til idealvægten, men de kan faktisk, uden den store indsats, være væk igen inden strandsæsonen. Drop de hurtige mirakelkure og smid i stedet de ekstra kilo ved at øge forbrændingen gennem de daglige gøremål. Se hvor meget du forbrænder på huslige gøremål
4. Vask vinduer
Det er skønt, når forårssolen endelig vælter ind ad vinderne - især hvis vinduerne er rene. Trænger de til en omgang, kan det hurtig klares. Frem med spand og svaber! Her får du vores bedste tips til vinduespudsningen
5. Ryd op på loftet og i kælderrummet
Med foråret og oprydning i kældre og loftsrum er det igen blevet tid til loppemarkeder. Over hele landet arrangeres loppemarkeder og kræmmermarkeder, hvor man kan stille op som selvstændig erhvervsdrivende for en dag. Her bliver der tinget og pruttet om priserne på de gode loppefund, for det er mere end nogensinde populært at omgive med sig smukke, gamle, stemningsfulde ting. Se oversigten over loppemarkeder 2020