Selvom du måske holder meget af din lokale planteskole, så prøv alligevel at tage på rundtur til de mange havesider på nettet. Her kan du købe frø fra hele verden - både spændende nye sorter, masser af økologiske frø og med garanti noget, som naboen ikke har. Du kan også surfe efter tips og interessant læsestof eller udveksle erfaringer med andre havebrugere i nogle af de mange fora.
Her er nogle fine eksempler:
<link https: www.rosen-lund.dk _blank>Rosen-Lund.dk
Her finder du frø fra det engelske verdensberømte frø firma Thompson og Morgan.
Ecogarden
Ud over at være en netbutik som tilbyder alt i økologiske frø samt pilestiklinger er Ecogarden også Skandinaviens største økologiske besøgshave. Haven ligger lige uden for Odder, ca. 20 minutters kørsel fra Århus.
Gartneri-Toftegaard
Specialister i spændende drivhusplanter til både hobbydrivhus og udendørs. Ca. 60 tomatsorter og 60 chilisorter til salg. Planterne er usprøjtede og allerede vænnet til dansk klima, da de har fået minimal med varme under tilvæksten. De er vant til skiftende dag og nattemperaturer, og får derfor ikke et chok når de bliver plantet ud. Klart et besøg værd. Også fysisk.
Froebutikken.dk
Økologiske frø fra gamle sorter og nye trend frø. I Frøbutikken langes frø over disken i nostalgiske frøposer, hvor der ikke er fedtet med indholdet. Tværtimod er der nok til både gården og gaden. Poserne er håndpakkede i rustikke nostalgiske frøposer, som lige kan gå gennem brevsprækken, så slipper du for posthuset.
Roses
Historiske roser, parkroser, slyngroser, engelske roser, højstammede roser ... listen er lang, men roses.dk er mere end roser! De forhandler også Løvtræer og Allétræer i alle størrelser - også til instant gardening, Slyngplanter, Stedsegrønne, Rhododendron, Frugttræer og -buske, Stauder, Græsser, Bregner og Vandplanter samt løg og frø.
<link https: www.havenyt.dk _blank>Havenyt.dk
Havenyt.dk ejes og drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, og ideen bag sitet er, at inspirere flere haveejere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Du kan hente viden og inspiration om miljøvenligt havebrug samt finde oplysninger om produkter til haven. Derudover er der mulighed for at spørge eksperter til råds, og der er et foruk, hvor brugerne kan udveksle erfaringer og ideer.
Gourmetgarage
En verden af italienske ingredienser du dyrker selv. Økologiske italienske frø fra det velrenommerede firma Franchi Sementi. Alene navnene på sorterne får munden til at løbe i vand: Basilikum Genovese, Tomat San Marzano, Aubergine violetta lugne o.s.v. Desuden får du opskrift på ægte italiensk napoli-pizza!
Rigtig god fornøjelse.