Hej brevkasse,
Jeg har i nogle år, i mere eller mindre intensive perioder, overspist for derefter at kaste det hele op igen. Det går meget op og ned, men når det er slemt aflyser jeg ting, fordi jeg "er kommet til" at spise, hvilket jeg vil have gjort færdigt inden jeg igen skal have det kastet op.
Det er helt klart det er der i fokus, for hader virkelig at kaste det op igen. Jeg har også gode perioder, hvor jeg slet ikke får trang til at overspise. Det veksler meget, men jeg tror ikke der i 5 år er gået en hel måned hvor jeg ikke har overspist. (Det hele er startet med, at jeg i næsten et år ikke rigtig spiste, og blev sygeligt undervægtig, hvilket jeg fik noget alternativ behandling for)
Jeg er en meget privat person, og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke på nogen måde tage mig sammen til at snakke med fx min læge. Jeg ville også syntes det ville være pinligt, da jeg på ingen måde er undervægtig. Tværtimod, vejer jeg mere end hvad jeg burde i forhold til min højde.
Det jeg vil bede dig om er egentlig nogen redskaber jeg kan bruge når jeg får trang til at overspise. Det har kostet mig rigtig mange penge, både på maden, men også næsten 20.000 kr. hos tandlægen. Jeg har virkelig brug for at det stopper nu, men er ikke klar til at snakke med nogen ansigt til ansigt. Så jeg tænkte om jeg måske kunne få noget hjælp denne vej til at starte med.
_______________________________________
Tak for din mail, hvori du efterlyser nogle redskaber til at slippe af med din spiseforstyrrelse, som består i at du i perioder overspiser og kaster op. Jeg vil gerne forsøge at give dig nogle redskaber, som måske kan hjælpe dig, når trangen til overspisning melder sig.
Jeg må indledningsvist gøre opmærksom på, at jeg ikke er ekspert på området, og da det at have en spiseforstyrrelse er en alvorlig situation, vil jeg på det kraftigste opfordre dig til snarest at opsøge din læge, så du kan blive henvist til en specialist for at få den rette behandling.
Det er meget vanskeligt, på baggrund af oplysningerne i din mail, at vurdere hvor galt det står til med dig og hvilke dybereliggende psykologisk årsager, der kan ligge til grund for din trang til overspisning.
Jeg har, i løbet af min karriere, haft adskillige patienter med spiseforstyrrelser. Jeg har haft held til at hjælpe nogle af med deres spiseforstyrrelser, men må også erkende, at nogen har været så hårdt ramt, at det har været nødvendigt at sende dem videre til hospitalssystemet, for at de kunne få den nødvendige hjælp.
Men lad mig give dig nogle bud på, hvordan du kan prøve at tackle overspisningen, så må du se om det virker for dig. Men du må være stærk, og overvinde din modvilje og opsøge en læge, hvis du ikke hurtigt mærker en forbedring.
Mit råd til dig er at du skal forsøge at blive mere bevidst om, hvad det er for en psykisk tilstand hos dig, der udløser trangen til overspisning. Det du skal prøve at lægge mærke til, er de følelser der ligger forud for en overspisnings-seance.
Er det en følelse af indre tomhed du mærker inden trangen til overspisning finder sted, eller føles det som om du har et stort hul i maven, som må og skal fyldes op? Eller udløses trangen i bestemte situationer? Prøv også at lægge mærke til, hvad det er for en tilfredsstillelse du opnår ved at overspise.
Hvis du begynder at genkende de første tegn på, at trangen er på vej, så kan du begynde at øve dig i at erstatte maden og overspisningen, ved at foretage dig noget andet og fjerne din opmærksomhed fra trangen, inden den fylder dig helt op og ikke er til at afværge.
Det er en god ide, at forberede nogle aktiviteter, så du ved hvad du skal gøre, når de første tegn viser sig.
Jeg syntes, at du, hvis du afviser at opsøge din læge, skal prøve om du kan styre overspisningen med en bevidst indsats, hvor du prøver at analysere hvad det er der udløser trangen. Men det er vigtig, at du, hvis du ikke har held til at få styr på overspisningen, søger hjælp hos din læge.
At få ændret adfærden på egen hånd, kræver stor viljestyrke. Tager du derimod kontakt til en specialist, vil du både få støtte til at ændre vanerne, og du vil få lejlighed til at få snakket om, hvad der har udløst spiseforstyrrelsen. Det er ingen skam at få hjælp.
Jeg sender dig alle gode ønsker om, at du enten finder viljestyrke nok til at komme af med din spiseforstyrrelse og mod til at kontakte din læge, hvis du har brug for hjælp.
