Tabubelagte hverdagsgener
- og hvordan du kommer af med dem

Mange danske kvinder synes, at hverdagsgener som skedesvamp, uren hud, dårlig ånde, oppustethed og blærebetændelse kan være pinlige at tale med andre om. Det viser en ny undersøgelse foretaget af probiotika-producenten Pure Biotics. Og det på trods af at der er god sandsynlighed for, at alle kvinder stifter bekendtskab med én eller flere af generne på et tidspunkt i deres liv. De tabubelagte gener kan forebygges indefra gennem en række simple kostråd. Kostvejleder, forfatter og livsstilsekspert Lene Hansson giver her gode råd til at komme de tabubelagte gener til livs.

^annonce 

1. SKEDESVAMP Selvom hver tredje (35 pct.) af kvinderne i undersøgelsen på et tidspunkt i livet har prøvet at have skedesvamp og har mærket den kløende og sviende fornemmelse, der følger med, er skedesvamp den hverdagsgene, som vi synes, er mest tabubelagt (57 pct.). Specielt blandt yngre kvinder er det et emne, som vi helst undgår at tale om (74 pct.). Ifølge Lene Hansson, kostvejleder, forfatter og livsstilsekspert, pibler svampen ofte frem efter endt penicillinkur, fordi penicillinen dræber den normale bakterieflora i skeden. Det betyder også, at de mælkesyrebakterier, som normalt holder miljøet i skeden på en pH-værdi på 4, heller ikke overlever.

2. DÅRLIG ÅNDE Dårlig ånde er tilsyneladende også noget, som de fleste af os kender til. Hver tredje (39 pct.) danske kvinde, svarer, at hun har oplevet dårlig ånde, ligesom det også er 3 ud af 10 kvinde (29 pct.), som synes, at det er for pinligt at tale med andre om. Det gør sig særligt gældende blandt yngre kvinder (35 pct.). Lene Hanson forklarer, at dårlig ånde kan skyldes mange ting. Det kan selvfølgelig være dårlig tandhygiejne eller betændelse i tandkødet. Men hvad mange ikke ved, så kan dårlig ånde også skyldes en dårlig fordøjelse.
”Når man har dårlig eller bare nedsat fordøjelse, betyder det, at maden får lov at ligge længere tid i mavesækken og groft sagt, ligger maden her og ”bliver dårligt”. Så det er faktisk den dårlige lugt fra den gamle mad, der kommer ud igennem munden og dermed giver os dårlig ånde”.

3. OPPUSTETHED Anspændthed og ondt i maven! De fleste danske kvinder (61 pct.) har på et tidspunkt oplevet det ubehag, som en oppustet mave fører med sig. Og en oppustet mave medfører tilsyneladende ikke kun ubehag. For over hver tiende danske kvinde (13 pct.), medfører denne gene tilsyneladende også en vis grad af forlegenhed, og er derfor et emne, som vi helst ikke taler om. Lene Hanson fremhæver, at oppustethed selvfølgelig kan forårsages af en række sygdomme som fx irritabel tyktarm eller inflammation. Men i mange tilfælde er det igen en dårlig fordøjelse, der er den største skurk, da vores mavesæk ikke kan nedbryde den mad, vi indtager. Det skaber ravage i maveregionen fx i form af oppustethed.

4. BLÆREBETÆNDELSE Urinvejsinfektion eller blærebetændelse – ”kært barn” har mange navne, men uanset hvilken label, man kommer på, ved alle, som har døjet med blærebetændelse, hvor ufatteligt ondt det kan gøre. Og det er der åbenbart en del danske kvinder, som gør. Halvdelen (49 pct.) af kvinderne i undersøgelsen har nemlig haft blærebetændelse. På trods af det, er det stadig hver tiende (9 pct.), der synes, at blærebetændelse er tabubelagt. 
”Blærebetændelse kan jo forårsages af flere ting, og vores kost kan være en af synderne bag blærebetændelse. Generelt spiser vi i Danmark en alt for syredannende kost. Syren i kosten påvirker bl.a. vores urin, som jo i forvejen er sur, men hvis den bliver for sur, bliver slimhinden irriteret. Det kan resultere i en inflammation, og det er netop denne inflammation, der udmunder i en blærebetændelse”, forklarer Lene Hansson.

5. UREN HUD Mange af os tænker, at uren hud er noget, der hører teenageårene til. Derfor kan det være et hak i selvtilliden, når man som voksen ikke slipper af med bumserne. Og det er der tilsyneladende rigtig mange voksne, som ikke gør. I undersøgelsen er det nemlig over halvdelen af de danske kvinder (51 pct.) generelt, og 2 ud 4 af de yngre kvinder (75 pct.), der har døjet med uren hud. Samtidig er det knap hver tiende (9 pct.) af alle kvinder, der helst undgår at tale om problemet. Lene Hansson forklarer, at uren hud både kan være genetisk bestemt og under stærk hormonel påvirkning. Men vores kost spiller en stor rolle:

”Det hele hænger sammen. Hvis du har en dårlig fordøjelse på grund af fx en for syreholdig kost, så kommer affaldsstofferne ud gennem huden. Og det påvirker hudens tilstand”. 

5 GODE VANER TIL FOREBYGGELSE

Lene Hansson 5 gode vaner forebygger nemt og effektivt de mest almindelige hverdagsgener:

• Minimér indtaget af forarbejdede fødevarer, alkohol, sukker og kød da det er syredannende
• Spis masser af basedannende kost for at komplementere den syreholdige: Frugt, grøntsager, nødder, kerner, avocado, friske krydderurter, koldpressede olier og kartofler
• Supplér en variereret kost med probiotiske kosttilskud som fx mælkesyrebaktierier. Det er med til at opretholde et basisk miljø
• Dyrk masser af motion. Bevægelse holder fordøjelsen godt i gang
• Drik af masser af vand. Vand er motoren for en god fordøjelse