Graviditetstest
– Hvornår er den sikker?

Selvom en graviditetstest giver et hurtigt og klart svar, så er det ikke ualmindeligt, at man føler en vis skepsis, når man står med resultatet: Kan jeg stole på testen? Er den nu også helt sikker? Hvad hvis testen er taget for tidligt, risikerer jeg så at få et forkert svar? Og hvordan kan urin overhoved fortælle noget som helst om graviditet?

Uanset hvilket svar man håber på at få, så er dét at tage en graviditetstest som regel forbundet med en vis uro og ængstelighed. Hvis man oven i det er usikker på, hvorvidt man kan stole på resultatet, så har man ikke fået den afklaring, en graviditetstest gerne skal give. Derfor er det en god idé at sætte sig grundigt ind i, hvornår og hvordan en graviditetstest virker.

Hvordan fungerer en graviditetstest?

Både graviditetstest som stav og graviditetstest som strimmel fungerer ved at måle forekomsten af hormonet hCG - Humant Chorion Gonadotropin - i urinen. Hormonet produceres af det befrugtede æg i livmoderen og kan måles i urinen fra 7. til 14. graviditetsuge, hvorefter niveauet aftager. Det høje niveau af hCG tidligt i graviditeten, gør således hormonet til en oplagt markør for tidligt at kunne konstatere graviditet.

Når testen udføres og markøren i graviditetstesten ændrer farve, så skyldes det, at strimlen er belagt med såkaldte 'monoklonale antistoffer' eller hCG-antistoffer, der aktiverer farvestoffet, når det stimuleres af hCG-hormonet.

Hvornår fungerer en graviditetstest?

De fleste gravide oplever kun ganske små tegn på graviditeten tidligt i graviditetsforløbet, men da en graviditetstest først kan give svar fra den dag, man ifølge sin cyklus skulle have menstruation, må man væbne sig med tålmodighed.

Selvom man generelt kan føle sig sikker på graviditetstestens svar, så kan testen under visse omstændigheder give et falsk positivt resultat, ligesom testen også kan give et negativt resultat, selvom det senere viser sig, at man ret faktisk er gravid. Ifølge producenterne af graviditetsteste, så skyldes det oftest, at testen er taget for tidligt.

At have styr på sin menstruationscyklus er således en forudsætning for at kunne stole på testresultatet. Har man uregelmæssige menstruationer eller er i tvivl om, hvornår man skal have menstruation, så kan man i stedet anvende testen tre uger efter ubeskyttet samleje. Er man, på trods af at testen er negativ, stadig ikke helt overbevist om, at man ikke er gravid, og er menstruationen udeblevet, så kan man tage en ny test efter 72 timer eller få foretaget en test hos lægen.

For at mindske risikoen for fejl, bør man altid følge de instruktioner, der følger med testen samt læse graviditetstestens indlægsseddel nøje.

Ægløsningstest

Ægløsning sker omtrent halvvejs i menstruationscyklussen, og er det tidspunkt, hvor der er størst sandsynlighed for graviditet. Befrugtningen af ægget kan ske i de 48 timer, hvor ægget frigør sig fra æggestokken og bevæger sig gennem æggelederen ned til livmoderen. Tidsrummet for, hvornår et æg kan befrugtes, er således ganske lille, og her kan en ægløsningstest sikre, at man rammer det mest optimale tidspunkt.

Når en ægløsningstest kan vise, hvornår i cyklussen der er størst sandsynlighed for graviditet, så er det nærliggende at tænke, at den ligeledes kan vise, hvornår man har såkaldte ’sikre perioder’ og mulighed for at have ubeskyttet samleje uden at risikere graviditet. Men ved at sætte lid til denne form for 'naturlig' prævention, og dermed droppe konventionelle præventionsformer som fx kondom, k-piller, p-stav, kobber- eller hormonspiral, pessar og p-sprøjte, så skal man vide, at der ifølge de danske sundhedsmyndigheder, er mange der oplever, at metoden svigter, og at ubeskyttet samleje i ’sikre perioder’ resulterer i graviditet.