Topmenu

Det lille apotek

Graviditetstest
– Hvornår er den sikker?

Selvom en graviditetstest giver et hurtigt og klart svar, så er det ikke ualmindeligt, at man føler en vis skepsis, når man står med resultatet: Kan jeg stole på testen? Er den nu også helt sikker? Hvad hvis testen er taget for tidligt, risikerer jeg så at få et forkert svar? Og hvordan kan urin overhoved fortælle noget som helst om graviditet?

Uanset hvilket svar man håber på at få, så er dét at tage en graviditetstest som regel forbundet med en vis uro og ængstelighed. Hvis man oven i det er usikker på, hvorvidt man kan stole på resultatet, så har man ikke fået den afklaring, en graviditetstest gerne skal give. Derfor er det en god idé at sætte sig grundigt ind i, hvornår og hvordan en graviditetstest virker.

Hvordan fungerer en graviditetstest?

Både graviditetstest som stav og graviditetstest som strimmel fungerer ved at måle forekomsten af hormonet hCG - Humant Chorion Gonadotropin - i urinen. Hormonet produceres af det befrugtede æg i livmoderen og kan måles i urinen fra 7. til 14. graviditetsuge, hvorefter niveauet aftager. Det høje niveau af hCG tidligt i graviditeten, gør således hormonet til en oplagt markør for tidligt at kunne konstatere graviditet.

Når testen udføres og markøren i graviditetstesten ændrer farve, så skyldes det, at strimlen er belagt med såkaldte 'monoklonale antistoffer' eller hCG-antistoffer, der aktiverer farvestoffet, når det stimuleres af hCG-hormonet.

Hvornår fungerer en graviditetstest?

De fleste gravide oplever kun ganske små tegn på graviditeten tidligt i graviditetsforløbet, men da en graviditetstest først kan give svar fra den dag, man ifølge sin cyklus skulle have menstruation, må man væbne sig med tålmodighed.

Selvom man generelt kan føle sig sikker på graviditetstestens svar, så kan testen under visse omstændigheder give et falsk positivt resultat, ligesom testen også kan give et negativt resultat, selvom det senere viser sig, at man ret faktisk er gravid. Ifølge producenterne af graviditetsteste, så skyldes det oftest, at testen er taget for tidligt.

At have styr på sin menstruationscyklus er således en forudsætning for at kunne stole på testresultatet. Har man uregelmæssige menstruationer eller er i tvivl om, hvornår man skal have menstruation, så kan man i stedet anvende testen tre uger efter ubeskyttet samleje. Er man, på trods af at testen er negativ, stadig ikke helt overbevist om, at man ikke er gravid, og er menstruationen udeblevet, så kan man tage en ny test efter 72 timer eller få foretaget en test hos lægen.

For at mindske risikoen for fejl, bør man altid følge de instruktioner, der følger med testen samt læse graviditetstestens indlægsseddel nøje.

Ægløsningstest

Ægløsning sker omtrent halvvejs i menstruationscyklussen, og er det tidspunkt, hvor der er størst sandsynlighed for graviditet. Befrugtningen af ægget kan ske i de 48 timer, hvor ægget frigør sig fra æggestokken og bevæger sig gennem æggelederen ned til livmoderen. Tidsrummet for, hvornår et æg kan befrugtes, er således ganske lille, og her kan en ægløsningstest sikre, at man rammer det mest optimale tidspunkt.

Når en ægløsningstest kan vise, hvornår i cyklussen der er størst sandsynlighed for graviditet, så er det nærliggende at tænke, at den ligeledes kan vise, hvornår man har såkaldte ’sikre perioder’ og mulighed for at have ubeskyttet samleje uden at risikere graviditet. Men ved at sætte lid til denne form for 'naturlig' prævention, og dermed droppe konventionelle præventionsformer som fx kondom, k-piller, p-stav, kobber- eller hormonspiral, pessar og p-sprøjte, så skal man vide, at der ifølge de danske sundhedsmyndigheder, er mange der oplever, at metoden svigter, og at ubeskyttet samleje i ’sikre perioder’ resulterer i graviditet.




Andre produkter fra kategori: Det lille apotek

Graviditetstest
– Hvornår er den sikker?

Selvom en graviditetstest giver et hurtigt og kl…

Kan du udøve førstehjælp?

Hvis en person får hjertestop, og der ikke gives…

Tips mod vintertræthed

For nogle mennesker kan manglende energi, svinge…

Tabubelagte hverdagsgener
- og hvordan du kommer af med dem

Mange danske kvinder synes, at hverdagsgener som…

Nyt liv venter forude for psoriasispatienter

Annonce Psoriasis og dens behandling har i mange…

Hyaluronsyre – en naturlig løsning
på tørhed i underlivet

Livet forandrer sig. Hele tiden. Og særligt kvin…

Kosttilskud krom (chrom)

Mineralet krom er, ligesom vitaminer og andre mi…

Kraftig hårvækst hos kvinder

Har du hårvækst på kroppen og i ansigtet, som du…

Hjerte-kar sygdom er næsthyppigst dødsårsag i Danmark

Med mere end 50.000 nye tilfælde hvert år, er hj…

Manglende sexlyst

Manglende seksuel lyst er almindeligt hos kvinde…

Ikke-overraskende nyhed:
Sådan skader rygning dig!

Det kan ikke komme bag på mange, at rygning har …

Nem genvej til sommerklare fødder

Sommeren nærmer sig, og de vintertrætte fødder s…

Slankekur – Hvilken skal jeg vælge?

Slår man ordet slankekur op på den danske versio…

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Finn Juhl. Liv, Værk, Verden, af Christian Bundegaard

Arkitekten og møbeldesigneren Finn Juhl regnes blandt de mest markante skikkelser i dansk designs historie.

I 'Finn Juhl. Liv, værk, verden' tegner idehistoriker Christian Bundegaard et nuanceret portræt af designeren, hans tanker om formgivning og den tid, hans værker blev til i.

Læs mere
Alt I Én Med Loui & Bearnaisen - af Louise Lyshøj

'Alt i én med Loui & Bearnaisen' af Louise Lyshøj er en kogebog til dig, der gerne vil lave god mad uden at bruge hele aftenen i køkkenet.

Her samles ingredienserne i én gryde, pande, fad eller skål, så madlavningen bliver enkel og overskuelig, og opvasken holdes på et minimum.

Læs mere
Udødelig - af Morten Scheibye-Knudsen

'Udødelig - Videnskaben, vanerne og vejen til et langt liv' af Morten Scheibye-Knudsen, skrevet i samarbejde med Jonas Kuld Rathje, er en populærvidenskabelig bog om aldring og levetid.

Med afsæt i moderne forskning forklarer bogen, hvordan kroppens biologiske aldring påvirkes af både gener,…

Læs mere
Frikendt - Mysteriet om børnene der døde - af Sara Laadal Mortensen

Frikendt - Mysteriet om børnene der døde af Sara Laadal Mortensen fortæller den dramatiske og virkelige historie om et af Australiens mest omtalte justitsmord.

I 2003 bliver Kathleen Folbigg dømt for at have dræbt sine fire børn og idømt 40 års fængsel. Sagen vækker stærke følelser i…

Læs mere
^