Styrk din fysiske og mentale form med yoga
Yoga er skånsom kropstræning, som både styrker kroppens muskler, smidighed og som, gennem vejrtrækningsøvelser, bidrager til mental ro og balance. Træningen foregår gennem et flow af stillinger, som hver strækker og styrker kroppens muskler.
Lær yoga hjemme
Der trænes yoga på landets aftenskoler, yogacentre og fitnesscentre, men man kan også træne yoga hjemme. Fordelen er, at du her kan træne, når det passer ind i din hverdag, og i et omfang og et tempo, som passer dig. Til formålet har den amerikanske yogalærer Goldie Karpel Oren udgivet en bog, som trin for trin introducerer 23 grundlæggende yogaøvelser sammen med anatomiske illustrationer, som viser hvilke muskelgrupper der arbejdes med. Med bogen følger dvd med dansk tale. Her beskrives og vises alle bogens yogastillinger inklusiv to varianter af den smukke yogaserie ’Solhilsen’.