"Fordi du fortjener, at komme i gang!" skriver bogens forfatter, livsstilscoachen Krisztina Maria. ”Og fordi jeg lover dig, at kommer du ikke i gang, så kommer der kommer et tidspunkt, hvor du ville ønske, du havde gjort noget ved det!"
Og hun har sikkert ret; Vigtigheden af at holde kroppen stærk og sund understreges i hvert fald igen og igen, når sundhedsforskere gang på gang konkluderer, at risikoen for aldersrelaterede sygdomme og lidelser mindskes betragteligt, når man sørger for at holde kroppen i form.
Hjerte-karsygdomme, kredsløbsforstyrrelser, overvægt, diabetes, svækkede sener og led, dårlig søvn og dårlig fordøjelse, er nogle af de plager, vi alle har risiko for at udvikle med alderen. Men rigtig mange aldersbetingede lidelser bliver mindre udtalt, hvis man forebygger.
Det er dit liv og dit ansvar, men hvis du godt ved, at du skal i gang, men for doven eller for optaget af andre ting i hverdagen til at have tid til at passe på dig selv, så kan vi anbefale Krisztinas bog. For Krisztina Maria er - på sin direkte og insisterende facon - helt eminent til at affeje enhver undskyldning, du måtte have for ikke at komme i gang ... Vi gætter på, det skyldes, at hun nok har hørt undskyldningerne før, for hun kommer dem hele tiden i forkøbet med opmuntring og kærlige los (oftest efterfulgt af udråbstegn).
Titel: Stærk og sund for livet
Forfatter: Krisztina Maria
Forlag: Bogkompagniet
Bestilling:Bogen kan bestilles her >>