Hvordan kommer man videre efter utroskab? 

Fra brevkassen: Han siger, at hans sidespring er hans livs største fejltagelse, men hun synes det er svært at genfinde tilliden ...

_______________________________

 

Hej brevkasse.
Jeg er i den kedelige situation, at jeg for nylig har fundet ud af, at min kæreste har været mig utro. Vi har kendt hinanden i 2 år og boet sammen i halvandet og udover nogle småproblemer, har vi haft et godt forhold med et aktivt sexliv.
Min kæreste fortalte mig for nylig, at han har været mig utro nogle gange med en kvinde. Hun er en han kender fra sin fortid og en kvinde, som han i virkeligheden ikke bryder sig om, hvilket gør det endnu sværere for mig at forstå. Jeg er meget i vildrede og ved ikke helt, hvad jeg skal stille op.
Vi elsker hinanden højt, og vil begge gerne give forholdet en chance, men er det muligt? Og hvordan får man genopbygget tilliden efter sådan en omgang?
Han påstår, at jeg er hans livs kærlighed og at affæren var den største fejltagelse i hans liv. Men jeg har meget svært ved at forstå, hvordan han kunne lade det ske ...

_______________________________


Tak for din mail hvori du spørger mig, om jeg tror at du og din kæreste har en fremtid sammen, efter han utroskab.

Ud fra det du skriver, vil jeg umiddelbart mene at I har gode chancer for at komme videre med jeres samliv. Når jeg tror det, så er det fordi du i dit brev skriver, at I elsker hinanden højt, og at I begge meget gerne vil give forholdet en chance. Du skriver også at din kæreste har sagt, at du er hans livs kærlighed og at hans utroskab er den største fejltagelse i hans liv. Det får mig til at tænke, at I har de bedst mulige forudsætninger for at lægge hans utroskab bag jer og komme videre sammen. Prøv at forestille dig alternativet! Tænk hvad I begge mister, hvis du opgiver jeres ellers gode forhold.

Du skriver at du ikke kan forstå, hvordan din kæreste kunne finde på at have en affære, især ikke når han har givet udtryk for, at han faktisk ikke bryder sig særlig meget om den kvinde han var sammen med. Til dette vil jeg sige, at seksualitetens veje, kan være uransagelige. I jeres tilfælde virker utroskaben ulogisk, men det kan være der findes nogle dybereliggende årsager, som han ikke selv er bevidst om. Det kan være, at har han brugt hende til at få afstivet sin selvtillid. Måske har hun pirret ham og lagt an på ham, på krævende og direkte måde, eller måske har det været spændingen ved at gøre det forbudte.

Måske er det slet ikke muligt, at komme årsagen nærmere. Måske kommer hverken du eller han nogensinde til at forstå, hvorfor han havde affæren. Det du skal holde fast i, er at affæren ikke havde noget med hans følelser for dig at gøre. Det har været ubehageligt for dig, at finde ud af at din kæreste har haft en affære og du har al mulig ret til at føle vrede og sorg. Men hvis du virkelig ønsker at fortsætte jeres forhold, så er det dét, du skal fokusere på nu.

Allerførst er det nødvendigt, at du beslutter dig for at tilgive ham affæren. Du skal blive enig med dig selv om, at dét han har gjort, ikke er verdens undergang. At tilgive ham betyder ikke, at du syntes at det er ok, det han har gjort. Men ved at tilgive, giver du ham og dig selv mulighed for at slippe sorgen og skyldfølelsen, og komme videre. Kun ved at gøre dig selv fri af det tillidsbrud, som han har udsat dig for, kan I opbygge en ny tillid.
Måske hændelsen vil betyde, at I vil opbygge et endnu stærkere og dybere forhold, fordi I har erkendt, at ingen er ufejlbarlige, og fordi I har formået at blive sammen, trods affæren. Måske betyder hændelsen også at I vil være bedre til at overvinde kriser i jeres parforhold fremover. I kan næppe undgå, at komme til at såre og gøre hinanden uret igen.

Det tager ofte et stykke tid inden en tilgivelse føles fuldkommen, men hver gang dine sårede følelser vender tilbage til din bevidsthed, så prøv at koncentrere dig om at tilgive, ved mentalt at forestille dig, hvordan du slipper tankerne og følelserne ud af dit sind. Visualiser, hvordan du sender din tilgivelse og kærlige følelser ud fra dit hjerte og videre til din kæreste. Bliv ved indtil du mærker at smerten og de sårede følelser i dit hjerte er helt væk. Forestil dig nu, hvordan du igen fylder din hjerte af kærlighed til din kæreste.

Tilgivelsen betyder, at du genopretter fred i dit sind og tillader dig selv og ham, at mærke glæden ved livet og jeres forhold. Og når du spørger mig om din kæreste fortjener din tilgivelse, så er mit svar, at du fortjener at tilgive ham.

Jeg vil slutte mit svar og sige, at min er, at det altid er godt at give et andet menneske en ny chance for at forandre sig i en positiv retning. Det kunne jo blive en selv, der fik behov for tilgivelse næste gang.

Al held og lykke fremover.


16 år og bekymret for veninde
Sjæl & psyke
16 år og bekymret for veninde 

Fra brevkassen: Hun er bekymret for sin veninde som er trist efter hun tidligere, over en årrække, har været udsat for overgreb ...

Læs mere
Er du også særligt sensitiv?
Sjæl & psyke
Er du også særligt sensitiv? 

Særligt sensitive mennesker er ikke så robuste som andre mennesker og er i højere grad disponeret for at føle sig udmattede og stressede ...

Læs mere
Blev forladt som toårig
Sjæl & psyke
Blev forladt som toårig 

Fra brevkassen: Trods et ellers velfungerende liv med kæreste og karriere, overvældes hun ind imellem af vrede og sorg over at hendes forældre forlod hende som lille …

Læs mere
Chokeret efter indbrud
Sjæl & psyke
Chokeret efter indbrud 

Fra brevkassen: Hun er chokeret efter et indbrud og trist og rystet over, at hendes mand et par dage efter drager på ferie - og lader hende og børnene alene …

Læs mere
Den evigt tvivlende
Sjæl & psyke
Den evigt tvivlende 

Fra brevkassen: De taler om at få børn sammen, men hun er i tvivl om hvorvidt deres forhold, med de uoverensstemmelser og forskelligheder hun oplever præger deres forhold, er et godt udgangspunkt for at etablere en familie …

Læs mere
Sorg og skam over straffet teenagesøn
Sjæl & psyke
Sorg og skam over straffet teenagesøn 

Fra brevkassen: Mens hendes søn afvikler en fængelsesstraf, sidder hun tilbage med sorg, skam og skyldfølelse ...

Læs mere
Hendes veninde lyver
Sjæl & psyke
Hendes veninde lyver 

Fra brevkassen: Hendes venindes løgnehistorier bekymrer og skræmmer hende, men hun er i tvivl om, hvordan hun skal konfrontere hende med virkeligheden ...

Læs mere
Stop op - og tænk efter
Sjæl & psyke
Stop op - og tænk efter 

Det er bedst at forebygge stress ved nogle gange om året, at tage sig tid til eftertænksomhed. På den måde kan det tages i opløbet, inden det udvikler sig og måske ender med at blive meget alvorligt.

Læs mere
Visualiser dig frem til en beslutning
Sjæl & psyke
Visualiser dig frem til en beslutning 

Hvis du ind i mellem befinder dig en situation hvor du har svært ved at træffe en beslutning, kan du forsøge at visualisere dig frem til en beslutning...

Læs mere
Lysterapi lampe
Sjæl & psyke
Lysterapi lampe 

Ca. 75% af de vinterdepressive patienter reagerer positivt på lysterapi og får det bedre ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^