______________________________
Hej brevkasse.
Jeg er en ung kvinde på 23 år. Jeg har to liv inden i. Det ene er mit almindelige dejlige liv med karriere, gode relationer til mine bedsteforældre, mine mostre, deres tilsammen syv børn og min dejlige kæreste gennem tre år. Mit andet indre liv er al den vrede og ulykkelighed jeg føler overfor mine biologiske forældre. De blev skilt og forlod mig begge da jeg var 2 år. Grunden herfor er uklar. Jeg voksede siden op hos mine bedsteforældre, og havde en god barndom (dog med de naturlige problemer der var pga. generationskløften).
Igennem min barndom havde jeg ingen kontakt med min mor og far - andet end den smule jeg så min mor ved større familiebegivenheder (eks. begravelser, bryllupper mv.). I dag har jeg kun meget lidt kontakt med min far, og ingen med min mor. Jeg har skrevet til hende, men hun ignorere mine breve. Det gør mig frygtelig vred og ked af det at blive svigtet og trådt på, på den måde.
______________________________
Kære unge kvinde.
Tak for din mail som berører mig dybt, fordi du stadig, på trods af et godt liv, lider meget under, at du er blevet svigtet af dine forældre som toårig.
Det er en smerte, som selv jeg har haft tæt inde på livet flere gange, en smerte som kræver en stor indsats at forlige sig med og blive i stand at tilgive.
At blive svigtet af sine nære omsorgspersoner som lille, vil næsten altid gå udover et barns selvværd og give barnet en følelse af ikke være elsket, når deres forældre valgte at handle som de gjorde. At de sådan bare forsvandt ud af dit liv og overlod dig til dine bedsteforældre, uden at du senere har fået en forklaring, som du kunne leve med. En sådan handling kan ikke undgå at give et barn nogle dybe ar på sjælen.
Det fremgår ikke af dit brev om du kender til hvorvidt dine forældre er fysisk og psykisk sunde og raske, eller om de af andre grunde ikke har været i stand til at tage ansvaret for et lille barn på to år...
Det positive i dit liv er, at du har haft en god opvækst hos dine bedsteforældre og et godt og nært forhold til dine mostre og dine mange fætre og kusiner. Den kærlige opvækst du har haft hos dine bedsteforældre har givet dig en psykisk robusthed så du alligevel har kunnet leve et normalt liv, hvor du både evner at skabe nære relationer til en kæreste og skabe dig en spændende karriere. Det er særdeles godt gået.
Min opfattelse af dig er, at du på trods af det svigt du har været udsat for, ikke er blevet alvorlig skadet i din følelsesmæssige udvikling. Men alligevel er det smertefuldt og meget svært at acceptere, at du blev svigtet af begge dine forældre, og at du nu som voksen ikke kan få en slags relation til din mor.
Jeg vil opfordre dig til at du først og fremmest påskønner, at det trods alt er gået dig godt, både mht. familie, kæreste og arbejde. Du og din familie har sammen gjort et godt stykke arbejde for, at du har fået et godt liv.
Med hensyn til at lindre din vrede og smerte i forbindelse med at din mor ignorer dine henvendelser, vil jeg give dig følgende råd: Prøv at indhente nogle oplysninger om din mor fra dine bedsteforældre, mostre eller andre der kender din mor. Hvordan var hendes situation psykisk, økonomisk og arbejdsmæssig, da hun gav dig bort? Har hun været syg på den ene eller anden måde? Det vil hjælpe dig at kende til hendes tilstand på det tidspunkt, hvor hun tager dette skridt. Et gammelt ordsprog siger: ”At forstå er at tilgive”. Hvis du får en forståelse hendes bevæggrunde, kan du bedre tilgive hende og slippe fri af den vrede og smerte du i øjeblikket lever med. Du kan måske også gennem din familie få at vide om grunden til at din mor ignorerer dine breve kan være, at hun har det svært med at blive konfronteret med dig. Måske føler din mor stor skam og skyld og er ulykkelig over det hun har gjort mod dig og mod sig selv. Måske har hun fortrængt sin handling fra bevidstheden for at kunne udholde at leve videre..
Det vil være meget værdifuldt for dig, at vide hvad hendes bevæggrunde er for at ignorere dig. Prøv gennem dem der kender din mor at få klarhed over, hvorfor hun ikke tør møde dig. Hvis du ikke kan få bearbejdet din sorg og vrede gennem at kende og forstå din mors handlinger, vil det være en god ide at få bearbejdet dine følelser af sorg og vrede hos en professionel psykolog, en som kan hjælpe dig med at acceptere tingene som de er, så du kan tilgive dine forældre for det de har gjort mod dig. At nå dertil hvor du er i stand til at acceptere og tilgive, er ikke noget du skal gøre for din forældres skyld, men for din egen, fordi det kan give dig fred i sjælen og fred til at komme videre i dit liv. Det kan føles svært at tilgive mennesker der har såret dig og gjort dig uret, men det er en måde for dig at komme fri af fortidens vrede og smerte. Du er så heldig at have flere gode mennesker omkring dig, mennesker der kan støtte dig i at give slip på fortidens smarte, gennem accept og tilgivelse.
Held og lykke med dit arbejde med at gøre dig fri af fortiden.
