Hendes veninde lyver

Hendes veninde lyver 

Fra brevkassen: Hendes venindes løgnehistorier bekymrer og skræmmer hende, men hun er i tvivl om, hvordan hun skal konfrontere hende med virkeligheden ...

_________________________________________________

 

Hej brevkasse.


Jeg har en veninde gennem mange år, men som jeg for 2 år siden fik tæt kontakt med igen. Hun har en datter på nu 5 år, og jeg er rigtig glad for både veninden og hendes datter.
Jeg har tilbage fra "gamle dage" altid syntes at hun havde mange historier at fortælle, men vi var kun teenagere og jeg tænkte ikke nærmere over det.
Nu hvor vi er blevet ældre kan jeg se, at løgnene har taget til. Nogle af de værre er f.eks. da hun fortalte at hun havde fået 2 aborter, hun var blevet voldtaget, hun har livmorhalskræft, hendes far er blevet skudt i maven, hendes søster er blevet seksuelt misbrugt i flere år - og nu her for nyligt har hun fortalt, at hun tror at hendes datter bliver seksuelt misbrugt. Det er bare et udpluk af de ting hun har sagt.
Jeg har i lang tid vidst at der nok ikke var hold i meget af det. Men at historierne nu går på at hendes datter bliver misbrugt (uden at hun giver udtryk for nogen egentlig bekymring i den anledning), det skræmmer mig!
Hun sagde sågar at hendes læge havde sagt, at man ikke kunne undersøge noget, før det skete igen. Først der fik hun en reaktion fra mig. Jeg råbte hvad hun mente og at det kunne ikke passe. Jeg har selv ringet rundt nogle forskellige steder, og alle sige hun ikke har reageret rigtigt i denne situation. Og hun taler heller ikke om det i øjeblikket...
Jeg har det så svært med det her. For hun er en sød pige, med gode egenskaber og jeg ønsker kun at hjælpe hende. Men kan jeg det?
Jeg har besluttet mig for at skrive et pænt brev til hende, og så lade hende læse det foran mig, og se hendes reaktion og så tage situationen derfra. Måske bliver hun sur og går, måske knækker hun sammen og indrømmer...
Jeg har et behov for at konfrontere hende, så hun ved at jeg er bevidst om, at det ikke altid er sandt det hun fortæller. Så kan vi måske arbejde med at hun prøver, at begrænse hendes løgner over for mig. Det er i hvert fald mit håb.
Jeg ved ikke hvad hun søger, men jeg reagere meget sjældent på hendes historier, så det er ikke sådan at hun får øget opmærksomhed fra mig ved at fortælle historier. Men det virker ikke som om hun overhoved registrere det..
Måske du kan rådgive mig lidt mht. brevet, for det skal ikke virke som et angreb, men nærmere et tilbud om hjælp til selverkendelse. Hun skal vide, at jeg vil støtte hende og jeg ønsker, at have hende i mit liv fortsat – men uden hendes løgnehistorier.
Jeg vil også høre om du tror at min venindes adfærd kan have konsekvenser for hendes datter?

På forhånd tak
Den fortvivlede

_________________________________________________


Kære Fortvivlede.

Tak for din mail. Jeg vil indlede med at sige, at du er en sand veninde, der gerne vil hjælpe din veninde og hendes datter på trods af det ubehag du føler ved din venindes formodentligt overdramatiske historier. Det er smukt at du gerne vil beholde din veninde i dit liv, selvom om du ikke kan stole på, at hun taler sandt.Mange veninder ville nok efter en tid sige, at det vil de ikke stå model til.

Du skriver at du gerne vil have hjælp til at skrive et brev til hende, hvor du på en nænsom måde fortæller hende at du er helt klar over at hun færdes noget lempeligt med sandheden. Du vil gerne se hendes reaktion og tilbyde din hjælp. 

Jeg kan ikke forudse, hvordan hun vil reagere, da det er vanskeligt udfra det du skriver at vurdere, hvor galt det står til, men jeg hæfter mig ved at hun altid har fortalt "historier", at hun har svært ved at skelne mellem sandhed og løgne.
Det hun nu som voksen fortæller "historier" om er meget voldsomme og dramatiske ting såsom aborter, seksuelt misbrug, kræft.Sidst, men ikke mindst fortællere hun om seksuelt misbrug af datteren uden at hun samtidig udviser en relevant følelsesmæssig reaktion eller handler, som en forældre normalt vil gøre på det påståede misbrug.
Nogle mennesker har svært ved at skelne mellem sandt og falsk. det kan være en dårlig vane bl.a for at undgå at stå til ansvar for sine handlinger. Men det ser ikke ud til, at ungå ubehag er motivet for din venindes løgne eller overdrivelser.
De ting du nævner hun har sagt,som for dig lyder lidt for fantasifulde er dramatiske hændelser, som hun så ikke reagerer normalt på, hvis de var sande.
Du skriver, at du ikke giver din veninde opmærksomhed eller medlidenhed på hendes noget vidtløftige historier, men det giver åbenbart alligevel din veninde et kick at fortælle dramatiske historier om hende selv og hendes nærmeste familie. Måske føler din veninde at hun fremstår som en mere spændende person, når der sker så mange frygtelige ting i hendes liv. Der er som regel en eller flere grunde til at være 'drama-queen'.
Jeg syntes at det er en god ide at skrive et brev til din veninde m.h.p. at få afklaret hvordan hun reagerer på at få at vide, at du godt ved ,at hun ikke altid taler sandt.
Som du selv siger, er I nu blevet lidt ældre og det er ikke mere på samme måde OK at fortælle vidtløftige historier. Der skal gøres noget ved problemet nu, hvis det er muligt. Du må gøre dit bedste for at skubbe på, at hun får noget hjælp, for at se om det er muligt at hjælpe hende. Hvis hun er derude, hvor der er tale om noget patologisk, der ligger til grund for hendes behov for drama, kan det være meget svært at gøre noget ved.
Du skriver om det kan skade datteren, at din veninde lyver, er mit svar at det kan det helt bestemt. Hvordan skal den lille pige lære at skelne sandt og falsk hvis hun ikke kan stole på sin mor. Og hvordan vil det påvirke en femårig, hvis hun overhører de mere dramatiske historier. Hvad er det for et univers hun bliver en del af. Ligeledes er det også et problem for datteren hvis moderen fortæller historier om de allerenærmeste uden indføling for det der er sket.
Så det er helt sikkert vigtigt at du gør hvad du kan for at sætte en process igang. Det kan betyde at din veninde bliver sur, vred eller går sin vej, eller i bedste fald bryder hun sammen og gerne vil have hjælp til at komme videre, Du tager en chance, uden at kunne vide på forhånd hvad der sker. Det er ikke sikkert at du kan hjælpe hende, men for datterens skyld må du tage chancen.
Det kan blive ubehageligt for dig hvis reaktionen bliver meget negativ, men i dette tilfælde er det vigtigt, at du ikke tager en reaktion for personligt, din veninde har måske et alvorligt problem. som er det du prøver at få taget hul på. Men vær bevidst om, at det kan være et problem du ikke er istand til at gøre så meget ved. I så fald må du være glad for, at du har gjort hvad du kunne.
Som jeg skriver i indledningen til mit svar, er du en sand ven, også selvom der ikke skulle komme det resultat ud af dit brev, som du ønsker.
M.h.t. brevet syntes jeg du selv har den rigtige opskrift, det skal være uden bebrejdelser, men hendes problem skal fremstå meget klart og som noget du ikke bare kan passivt kan se til. Skriv til hende, at du mener der skal sættes en form for hjælp ind nu, også for datterens udvikling og velfærd. Skriv at du holder af hende og datteren vil hjælpe hende og støtte hende i at slippe behovet for den slags drama. At du gerne vil fortsætte venskabet, men insistere på, at det skal være uden de dramatiske historier. Det er vigtigt at brevet er kærligt, kort, og konkret, uden for mange eksemlper, eller omskrivelser. Kort sagt ikke til at komme uden om.
Jeg ønsker dig held og lykke i at støtte din gode veninde og husk at det ikke er et nederlag hvis du ikke kan komme igennem med dit ønske om at hjælpe..

ADHD-medicin som Ritalin kan reducere impulsiv adfærd og forbedre trivsel
Sjæl & psyke
ADHD og kortere levetid? Hvad siger forskningen 

Forskning har gentagne gange vist, at personer med ubehandlet ADHD har en reduceret forventet levetid sammenlignet med den generelle befolkning. Ifølge studier kan mennesker med ADHD have en levetid, der er op til 12,7 år kortere. Men hvad er grunden, og hvad kan gøres for at ændre det?

Læs mere
ADHD: Kvinder med ADHD overses ofte
Sjæl & psyke
Når ADHD flytter med ind i voksenlivet 

At blive diagnosticeret med ADHD som voksen kan være en stor lettelse, men det kan også være anledning til spørgsmål: Hvordan har jeg levet så længe uden at vide det? Kunne jeg have undgået nogle af de udfordringer, jeg har stået overfor?

Mange voksne, især kvinder, har levet uden diagnose og…

Læs mere
ADHD hos kvinder: Genetik og miljø, symptomer, årsager og behandling
Sjæl & psyke
Hvad er ADHD? En videnskabelig gennemgang 

I takt med at vi er blevet klogere på ADHD og i dag ved, at det ikke drejer sig om en adfærdsforstyrrelse, som man vokser fra, har mange voksne fundet en forklaring på, hvorfor de gennem livet har kæmpet med fokus, struktur og hverdagens krav.

Men selvom vi ved meget mere om ADHD end tidligere, er…

Læs mere
Dårlige vaner: Tre trin til at skabe sunde vaner og ændre din hverdag
Sjæl & psyke
Hvordan bryder jeg mine dårlige vaner? Tre strategier baseret på forskning 

Dårlige vaner kan føles som en uundgåelig del af hverdagen. Måske handler det om, at man alt for ofte tjekker sociale medier, at man snupper en hurtig snack i stedet for et sundt måltid, eller at man igen ’glemmer’ at få frisk luft og motion. Ifølge adfærdspsykolog Wendy Wood fra University of…

Læs mere
Sjæl & psyke
Brevkassen: Hun er fuld af foragt over hans forhold til en ung kvinde 

Hej brevkasse,

Jeg håber, at I kan hjælpe mig til at acceptere min mands bedste ven, som er blevet kærester med en pige, som han aldersmæssigt kunne være far til.

Min mand har tre barndomsvenner, som han ofte ses med. Vi har som par også ofte set dem og deres koner. Selvom ingen af konerne er min…

Læs mere
Generøsitet handler om at give uden at forvente noget tilbage.
Sjæl & psyke
Venlighed og generøsitet: Små handlinger, stor effekt 

En venlig gestus kan gøre en stor forskel, både for dig selv og for dem, du møder. Et smil, en hjælpende hånd eller en lille venlig bemærkning kan have en positiv og smittende effekt på omgivelserne. Når vi vælger at møde verden med venlighed, skaber det ikke kun glæde for andre – det forbedrer også…

Læs mere
Sjæl & psyke
Familien vil ikke tilgive min søn 

Kære brevkasse,

Min familie bliver ved med at afvise min søn. Årsagen er, at han engang var ude i noget kriminalitet og stjal fra en i familien. Men det er efterhånden 12-13 år siden, og jeg synes det er træls at de bliver ved med at straffe ham.

Af samme grund valgte jeg i mange år, at bo langt…

Læs mere
Angst: Teknikker til at aflede opmærksomheden og forbedre din mentale sundhed.
Sjæl & psyke
Angst: 10 effektive selvhjælpsstrategier til dig der oplever angst 

Angst kan føles overvældende, udmattende og ofte medvirke til, at man isolerer sig fra andre mennesker. Det kræver ganske vist tålmodighed og træning, men der findes en stribe effektive selvhjælps metoder, der kan lindre angstfølelsen når panikken sætter ind, og på sigt blive en indarbejdet…

Læs mere
Forstå angstlidelser: Symptomer, årsager og behandling af de mest almindelige former for angst.
Sjæl & psyke
Angst: Kend symptomerne på angstlidelser 

Vidste du, at angstlidelser er blandt de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark? Næsten hver femte kvinde vil på et tidspunkt i livet blive ramt af en angstlidelse. Med så mange, der kæmper med angst, er det vigtigt at forstå, hvad angst egentlig er, og hvordan den kan påvirke livet. Ved at…

Læs mere
Hvis du drikker alkohol for at håndtere stress eller angst, kan det være et tegn på alkoholmisbrug.
Sundhed
Alkoholmisbrug: Er dit forhold til alkohol ved at blive problematisk? 

Alkoholmisbrug er et alvorligt mønster, der ofte sniger sig ind i hverdagen uden at man opdager det. Over tid kan det påvirke både din fysiske og mentale sundhed på måder, du måske ikke har tænkt over.

Der er flere klare tegn, både fysiske og psykiske, der kan indikere, at dit forhold til alkohol…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
Gaven til maven - Den videnskabelige vej til sund fordøjelse

Gennem 20 år har Anette Harbech Olesen arbejdet med formidling af mad og sundhed. Det er blandt andet blevet til bestsellerbøger som 'Mad, mening & magiske øjeblikke', 'Den glutenfri kogebog' og 'Søvnhormonet melatonin'.

Med sin nye udgivelse 'Gaven til maven', deler hun ud af sin store viden om…

Læs mere
Vaginisme - Når kroppen siger nej

Sex er dejligt, og sex gør godt. Men hvad gør man, når sex gør ondt?

Læs mere
Shopping
^