_____________________________________________
Hej brevkasse.
I sidste uge havde vi indbrud, og nu skriver jeg til dig, fordi jeg simpelthen føler mig så krænket, at jeg næsten ikke kan sætte ord på. Jeg er bange og frustreret. Jeg har tabt flere kilo siden indbruddet, og jeg græder konstant. Det vil bare ikke stoppe, selvom jeg virkelig prøver.
Lige nu er jeg alene hjemme med vores fire børn, da min mand er taget af sted på skiferie. Jeg har stort set ikke sovet, siden han tog af sted. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan simpelthen ikke holde det ud! De stjal alt; elektronik, smykker, alle vores nøgler i nøgleskabet, ekstra nøgle til vores forholdsvise nye bil, nøgler til vores hus og til arbejdet. Vi har fået skiftet alle låsene, men jeg er stadig bange, for at de kommer tilbage for at prøve.
De tog også vores kæledyr, en papegøje, hvilket jeg slet ikke kan få ud af mit hoved. De rydder huset, vælter alt ud af skuffer og skabe, også på ungernes værelser - og så tager de også vores papegøje!
Oven i det, skete indbruddet kun et par dage efter, at jeg var kommet hjem fra hospitalet, hvor jeg havde været indlagt med en alvorlig halsbetændelse.
Jeg må indrømme, at jeg tryglede min mand om at blive hjemme fra skiferie, men han valgte alligevel at tage af sted. Jeg føler mig svigtet og magtesløs - men samtidig føler jeg skyld over, at være en byrde for ham når han nu havde glædet sig til sin skiferie.
Jeg er bare så træt af at græde og være bange - og jeg føler mig som en kæmpe fiasko, over ikke at kunne klare det. Jeg kan ikke holde ud at være alene, og jeg kan heller ikke holde ud, at der er nogen her. Jeg vil allerhelst bare ligge under min dyne og græde. Det er som om, at det ikke vil tage nogen ende.
_____________________________________________
Kære hårdramte kvinde.
Tak for din mail, hvor du udtrykker din dybe angst og fortvivlelse over det, der er overgået dig i forbindelse med et ualmindeligt koldt og kynisk indbrud. Et indbrud hvor intet er helligt for tyvene, selv ikke et uskyldigt kæledyr, fik lov til at slippe for deres hærgen i dit hjem.
Jeg forstår fuldt ud din reaktion på det, der er sket. Et indbrud af den voldsomhed som du beskriver, er dybt krænkende og et alvorligt overgreb og psykisk vold mod dig og din familie . Her betyder volden at jeres daglige tryghed er voldsomt rystet på en række områder. Volden omhandler dels de ting tyvene har stjålet af jeres indbo, dels det at fremmede har rodet i alle jeres skuffer og skabe, hvilket føles som et voldeligt overgreb af privatlivets fred. Den vold som er overgået jer, kan tage lang tid at komme sig over. Det opleves af mange, som om huset er invaderet, og derfor måske ikke i øjeblikket kan føles som jeres hus.. Derudover er der så alle de nøgler, der er blevet stjålet, som ikke kan undgå at give dig en frygt for at tyvene måske dukker op igen, også selvom I har fået udskiftet nøglerne.
Jeg oplever, udfra det du skriver, at du helt har mistet fodfæstet og befinder dig i en choktilstand. Du befinder dig i en tilstand, hvor du har mistet orienteringen i tilværelsen. Det er derfor helt naturligt, at du føler dig svigtet af din mand, fordi han alligevel tog på skiferie. Det er helt naturligt, at du føler dig svigtet i denne situation, hvor du har et stort behov for tryghed og støtte lige nu, måske endda i lang tid fremover. Du burde rent faktisk, udfra den tilstand du beskriver have modtaget krisehjælp umiddelbart efter indbruddet.
Jeg må desværre indrømme brevkassen ikke den bedste hjælp i en akut situation. Dels er der en vis leveringstid på et svar, dels mener jeg at du er i en tilstand, hvor du har behov for mere direkte hjælp end et brevkassesvar kan give dig.
Det jeg kan hjælpe dig med er, at fortælle dig, at du bestemt ikke behøver at føle skyld over din reaktion overfor din mand. Du er jo ikke i din normale tilstand efter en så traumatisk oplevelse. Du er helt bestemt ikke en fiasko, men et levende menneske der har fået et chok. Hvilket får dig til at reagere helt naturligt, på den hændelse du har været udsat for.
Jeg kan også give dig det råd, at du under dig selv en form for professionel krisehjælp, for at komme videre efter det skete. Hvis du ignorerer dine reaktioner på oplevelsen, fordi du ikke vil være en byrde for dine nærmeste risikerer du, at skulle trækkes med en række ubehagelige symptomer, der kan betyde en forringet livskvalitet i en længere periode.
Selvom der nu er gået nogle uger siden den ubehagelige hændelse og hverdagen er ved at vende tilbage, så husk at eftervirkningerne kan dukke op i mange forskellige klædninger og længe efter det skete. Symptomerne kan f.eks. være angst, søvnbesvær, manglende koncentration, træthed og manglende livsglæde.
Så det essentielle i mit svar er, at du skal have bearbejdet og healet denne grænseoverskridende oplevelse, for at komme videre og igen få styrken til at være der for din store familie.
Jeg ønsker du må finde mod og styrke til at komme op i lyset igen.
