Cirka halvdelen af de patienter, der søger læge, søger viden om sundhed via internettet, viser en undersøgelse gennemført af Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
I 2000 var tallet kun 20 % i en sammenlignelig undersøgelse. Blandt dem, der bruger internettet til informationssøgning, er der ligevægt af mænd og kvinder, men ca. dobbelt så mange storbyboerne som provinsboere. Der søges oftest information om bestemte sygdomme og 75 % mente, at den information, de fandt, var god, men 90 % havde aldrig diskuteret den med deres læge.
Ud af 100 adspurgte patienter angav 51% at have brugt internettet til at søge information om sundhed inden for de seneste seks måneder. Men hele 90% havde aldrig diskuteret den information de havde fundet på internettet med deres læge, og kun 4% havde fået anbefalet en sundhedsinternetside af deres læge.
Endelig viste undersøgelsen at 48% af de adspurgte patienter var interesseret i internetkonsultation.
Kilde: Ugeskrift for Læger, 6. juni 2005, nr. 23