Den seneste tids debat om kopimedicin og original medicin har rejst en række spørgsmål om, hvordan kopimedicin virker i forhold til original medicin. Men Lægemiddelstyrelsen skriver at kopimedicin og original medicin virker ens.
Det er Lægemiddelstyrelsens ansvar at kopiprodukter består af de samme sygdomsbekæmpende stoffer som originalproduktet. Den eneste forskel kan ligge i bindemidler, farve, form og navn - altså ting, der ikke betyder noget for behandlingen.
Der kan være enkelte mennesker, der af ukendte årsager reagerer negativt på nogle af bindemidlerne, derfor er bindemidlerne også nøje angivet på ”varedeklarationen”, skriver Lægemiddelstyrelsen og gør opmærksom på at man, hvis man oplever negative reaktioner, skal indberette reaktionen som en bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. I sådanne tilfælde har lægen mulighed for at søge om økonomisk støtte til patienten - forhøjet medicintilskud - sådan, at patienten kan købe den bedste medicin. ´
Kilde: Lægemiddelstyrelsen, 25. septemer 2006