Kategori: Sundhed

Ingefær udråbt som årets hotteste grøntsag 

Når ingefær fornyeligt, ved verdens største øko-messe, blev fremhævet som årets hotteste grøntsag, så skyldes det muligvis den lille rods ry som værende sundhedsfremmende superfood. Men når det kommer til at blive en mainstream grøntsag i de danske køkkener, så er det ingefærens fine smag, der gør udslaget. Rigtig mange sætter nemlig stor pris på den friske ingefærs unikke smag: Stærk og krydret med en let og varm aroma. Og sammen med danskernes hang til orientalskinspirerede retter, har ingefær fået den fine plads i grøntafdelingen. Her ligger den, side om side, med spinat, peberfrugt og forårsløg, klar til at sætte smag på retter som dhal, lynstegte grøntsager, sushi, indiske supper, -kylling og -kød.

Ingefær som naturmedicin
Som helseplante er ingefær kendt for en at have lindrende og helbredende effekt på en lang række fysiske dårligdomme, de færreste er dog videnskabeligt dokumenteret. Ufortrødent har den lille rod, indenfor naturmedicinens verden, et solidt ry som helbredende plante. Gennem tiden, såvel som i dag, bruges ingefær som naturmedicin for blandt andet:

  • at styrke blodkredsløbet
  • afhjælpe problemer med fordøjelsen
  • lindre mavesmerter og oppustethed
  • lindre forkølelse, virke bakteriedræbende og slimløsende

Enkelte videnskabelige studier dokumenterer, at indtag af ingefær kan have en lindrende virkning på kvalme *, og ifølge Gigtforeningen, så findes der studier, der peger på, at ingefær kan gavne personer med slidgigt ved at mindske lettere smerter samt øge bevægeligheden ved slidgigt i knæ og hofter. Men derudover, så findes der, ifølge Sundhed.dk, ingen forskningsresultater, som overbevisende bekræfter ingefærs positive effekt på helbredet.  

Gode tips om ingefær:

  • Ingefær kan rives på et rivejern eller hakkes meget fint
  • Ved at købe økologisk ingefær sikre du at den er produceret uden brug af sprøjtemidler
  • Ingefærknolde skal være friske, spændstige og på ingen måder indtørrede
  • Ingefærknolde holder et par uger, hvis de opbevares i plastpose i køleskabet
  • Ingefær kan eventuelt fryses hele til senere brug.
  • Ingefær skal ikke skrælles. Skallen skal skrabes af. Hvis det ikke er muligt, så er knolden for gammel.

 

* Ifølge Sundhedsstyrelsen frarådes brug af ingefær som naturmedicin til gravide med kvalme, men det gælder ikke for ingefær i te og madlavning, som gravide kan nyde uden bekymring.

Sundhed
Lugtesansen er kroppens hurtigste advarselssystem 

Har du svært ved at skjule dit ubehag, når din næse opfanger en dårlig lugt, så findes der en god forklaring.

Læs mere
Sundhed
Kan man arve psykiske lidelser?  

Når det skønnes at hver 3. dansker rammes en psykisk lidelse i løbet af livet, så er det ikke underligt, at det er et emne der optager mange. De fleste ved hvor store omkostninger psykisk sygdom kan have for den enkelte, for pårørende og for samfundet.

Læs mere
Sundhed
Ny 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed  

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarks-demokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne har indgået en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.…

Læs mere
Sundhed
Kan man være genetisk disponeret for overvægt? 

Føler du ikke, at din krop afspejler, hvad du spiser – og ikke spiser – mens andre ser ud til at slippe markant nemmere afsted med deres madvaner? Kan din overvægt simpelthen være genetisk betinget?

Ja. Hvis kiloene er særligt genstridige, selvom du følger de almindelige sundhedsråd, kan…

Læs mere
Sundhed
Døjer du med urindryp? 

Stressinkontinens i form af ufrivillige urindryp, er en yderst udbredt lidelse, som forekommer blandt kvinder i alle aldre. Lidelsen ses hyppigst blandt kvinder over 30 år, hvor op mod hver fjerde døjer med problemet. Alligevel er stressinkontinens et tabu, og måske derfor går mange kvinder rundt i…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Sammenhæng mellem balanceevne og levetid 

Kan du stå på ét ben og holde balancen i 10 sekunder? En videnskabelig undersøgelse bragt i det anerkendte britiske tidsskrift, British Journal of Sports Medicine, viser at folk i alderen 50 til 75 år, der ikke kan holde balancen på ét ben i 10 sekunder, har næsten dobbelt så stor risiko for at dø…

Læs mere
Årstidens råvarer
Tomat og forebyggelse af kræft 

Lige nu bugner grøntsagsafdelingen af saftige, solmodne tomater, som ikke kun smager, men også er en eminent kilde til antioxidanten lycopen. Lycopen har gennem det seneste årti været genstand for talrige videnskabelige studier, som har undersøgt stoffets helbredsmæssige fordele. Og rigtig meget…

Læs mere
Sundhed
Invitation til Brysternes Motionsdag 

I Danmark lever lige knap 74.000 kvinder med brystkræft. Støt Brysterne inviterer for tredje år i træk til Brysternes Motionsdag den 11. september for at støtte op om de mange kvinder og pårørende, der hver dag har sygdommen inde på livet.

Læs mere
Sundhed
Ernæringsterapeut: Derfor kan din vægt være tung at danse med efter de 40 

Sandhedens time er kommet. Du stiller dig frygtsomt på vægten, men ... hvorfor viser den stadig for mange kilo?! Du har jo gjort alt, hvad der plejer at virke, når du vil smide et par kilo, så hvorfor går vægten ikke nedad nu?

Læs mere
Sommer
Svimmelhed og hovedpine i varmen? 

Med hedebølgen er det vigtigt at huske, at træthed, svimmelhed, forstoppelse og hovedpine, kan være symptomer på væskeunderskud. Ifølge anbefalingerne bør du drikke 1½ liter (ca. 8 glas) væske om dagen. Kroppen har ganske vist brug for ca. 2½ liter væske i døgnet, men den ene liter får du tilført…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^