Kategorier: Sundhed  -  Tand & mund

Flere unge har syreskader og caries 

Cola, energidrikke og en stor pose slik. Det smager godt, giver et energiboost og indtages derfor ofte i stor stil, når børn og unge samles foran skærmen. Men når børn og unge holder energiniveauet højt ved fx at sippe til sodavand over mange timer, gambler de samtidig med deres tandsundhed, advarer Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg.

”Når man indtager store mængder af søde læskedrikke og slik over mange timer, udsætter man tænderne for et konstant sukker- og syrebad. Bakterierne på tænderne lever af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave hul i tænderne, og syren i sodavand og energidrikke skader emaljen og kan give syreskader,” fortæller Freddie Sloth-Lisbjerg.

Tandlægeforeningen har tidligere undersøgt sukkerindholdet i en række slik- og sodavandsprodukter, og kom frem til, at en halvanden liters cola indeholder, hvad der svarer til 75 sukkerknalder. Derudover viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, at der ofte er 10-30 % mere sukker i energidrikke sammenlignet med sodavand.

Flere får syreskader

Syreskader er blevet mere almindeligt de senere år, og det er især unge, der rammes. Undersøgelser viser, at cirka hver sjette teenager har syreskader på tænderne. En del af forklaringen kan være, at både sodavands­flaskerne og energidrikkene er blevet større, og at mængden af energidrikke, der bliver solgt i Danmark, er steget markant. Flere drenge end piger får syreskader, og det kan hænge sammen med, at drenge bruger mere tid ved computeren, samtidig med at de indtager syreholdige drikke. En ny stor europæisk undersøgelse blandt 220.000 skolebørn i 42 lande, viser, at danske unge har europarekorden i at sidde foran computer og tv efter skoletid. Og de danske drenge på 11 og 13 år har en europarekord i tid, der går med computerspil.

Undgå små slurke

Hvis det er lidt for surt at gå helt udenom slik, sodavand og energidrikke, kan man stadig gøre noget for at nedsætte risikoen for at få syreskader og caries.
”Undgå så vidt muligt at tage små slurke over lang tid, brug et sugerør når du drikker sodavand og energidrikke og husk at skylle munden i vand bagefter,” råder Freddie Sloth-Lisbjerg, som samtidig opfordrer forældre til at holde et vågent øje med, hvor meget de unge indtager og sætte nogle restriktioner, så forbruget ikke løber løbsk. 

Gode råd til at undgå caries og syreskader

  • Børst tænderne med fluortandpasta to gange om dagen i to minutter hver gang.
  • Suppler tandbørstningen med brug af tandtråd, tandstikkere eller en mellemrumsbørste.
  • Børst ikke tænder lige før, du får noget surt i munden og vent en times tid med at børste tænder, efter du har drukket/spist noget surt.
  • Undgå søde mellemmåltider.
  • Begræns indtaget af læskedrikke (fx sodavand, energidrikke, saft, juice, iste) - også light produkter.
  • Drik læskedrikken hurtigt – ikke i mange små slurke over lang tid.
  • Få læskedrikken hurtigt forbi tænderne – skyl den ikke rundt i munden.
  • Drik læskedrikken med et sugerør.
  • Drik hellere læskedrikke til et måltid end alene.
  • Skyl munden med vand eller mælk, lige efter du har drukket læskedrikke eller spist syreholdige fødevarer.
  • Gå regelmæssigt til tandlæge.
Sundhed
Ny forskning undersøger hvordan vrede, angst og tristhed påvirker hjertet 

En undersøgelse offentliggjort i Journal of the American Heart Association har kigget på sammenhængen mellem vrede, angst og tristhed, og risikoen hjerteanfald og slagtilfælde. Her peger forskerne på, at især hyppige, kortvarige anfald af vrede belaster blodkarrenes evne til at undgå dannelsen af…

Læs mere
Sundhed
Forskning afslører: Havearbejde giver bedre søvn, øger livsglæden og mindsker risikoen for alvorlig sygdom 

En ny undersøgelse offentliggjort i Journal of Affective Disorders viser, at personer, der dyrker havearbejde, er mindre tilbøjelige til at have søvnproblemer sammenlignet med dem, der ikke deltager i nogen form for motion. 

Denne viden er vigtig, da søvn spiller en væsentlig rolle ikke kun for…

Læs mere
Forkølelse: Er der bevis for at C-vitamin, echinacea, hvidløg og zink har en forebyggende effekt?
Spiritualitet
Husråd mod forkølelse. Virker de? 

C-vitamin, echinacea, hvidløg og zink er populære præparater, når forkølelse skal forebygges eller bekæmpes. Men virker de?

Læs mere
Forår
Årets pollensæson er i gang: Sådan forebygger du symptomer på pollenallergi  

Pollensæsonen er godt i gang, og det er som altid en stor udfordring for de godt en million danske pollenallergikere.

Vi har samlet 15 gode tips til, hvad man som pollenallergiker selv kan gøre, for at forebygge allergi-symptomerne.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Superfood: Hvor meget dækker 100 g spinat kroppens behov for vitaminer og mineraler? 

De små grønne spinatblade ser måske ikke ud af så meget, men de er både alsidige i madlavningen og har som alle ved, mange fine sundhedsmæssige egenskaber. Faktisk er der nogle mener, at der er så meget krudt i spinaten, at den kan betragtes som den absolut sundeste af alle grøntsager. 

Læs mere
Restituering og hvilke efter sygdom
Sundhed
Frisk nok til træning? 

Som regel går det fint med at løbetræne selvom man har lidt snue eller ondt i halsen, men har du sygdomstegn som muskel- og ledsmerter, bør du undlade decideret træning, men kan evt. nøjes med en frisk gåtur i stedet.

Læs mere
Sundhed
Lakrids har potentiale i kampen mod brystkræft 

Hvert år får omkring 4.800 danske kvinder konstateret brystkræft, og ud af dem, vil ca. én ud af tre på et tidspunkt dø som følge af sygdommen. Derfor bruges der mange ressourcer på at finde nye forebyggelses- og behandlingsmetoder.

Forskere har blandt andet kigget på, hvorvidt der i naturen…

Læs mere
Sundhed
Forskning: En positiv indstilling i alderdommen forlænger livet 

En positiv indstilling og tilgang til tilværelsen i alderdommen mindsker risikoen for aldersrelateret sygdom og forlænger livet. Det konkluderer forskere, som har undersøgt, hvordan vores tanker og forestillinger om det at blive ældre påvirker levealderen.

Læs mere
Sundhed
Periodisk faste: Er 16:8-timers faste en sund og effektiv slankekur?  

I de senere år har kostmetoden 'intermittent fasting', eller 'periodisk faste' på dansk, høstet enorm opmærksomhed i den vestlige verden, og som følge af det, har kostforskere haft travlt med at undersøge de tilsyneladende mange fordele ved denne form for periodisk faste. Vi har samlet fakta om den…

Læs mere
Sundhed
E. coli: Symptomer og smittekilder 

Escherichia coli, eller E. coli, er en bakterie, der normalt findes i tarmen hos både mennesker og dyr. Mens mange typer bakterier er ufarlige, er der nogle, der kan forårsage alvorlige mave-tarm infektioner - især når kommer fra forurenet fødevarer.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^