Lavere risiko for kroniske sygdomme
En af de mest oplagte fordele ved at spise vegetarisk, er en lavere risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Det gælder blandt andet:
- Hjertesygdom
Ifølge forskning kan årsagen til at vegetarer har lavere risiko for hjertesygdom hænge sammen med en lavere forkost af forhøjet kolesterol og højt blodtryk (1) - Type 2-diabetes
Indtagelse af uforarbejdet og forarbejdet kød er begge forbundet med højere risiko for diabetes type-2 (2) - Kræft i tyk- og endetarm, bugspytkirtel, mave og spiserør
De senere år er det blevet klart, at kød fra okse, svin og lam – særligt hvis det er forarbejdet – øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Derudover er der forskning, som viser, at et højt indtag af forarbejdet kød muligvis øger risikoen for kræft i bugspytkirtel, mave og spiserør (3)
Bedre fordøjelse
Vegetarisk kost er ofte rig på kostfibre, som spiller en væsentlig rolle for fordøjelsen. Fibre hjælper med at regulere tarmbevægelser og støtter en sund tarmflora og forebygger forstoppelse.
Vægtregulering
Mange mennesker oplever vægttab ved at skifte til en vegetarisk kost. Det skyldes ofte et lavere indtag af mættede fedtstoffer og tomme kalorier fra forarbejdede kødprodukter. Derudover er vegetariske måltider ofte lavere i kalorier og rigere på næringsstoffer og fibre, der fremmer følelsen af mæthed.
Klimavenligt valg
Forskning bekræfter, at kødfri kost er forbundet med betydeligt lavere drivhusgasemissioner, mindre forurening og mindre vandforbrug, og at kødproduktionen belaster klimaet mellem 5 og 50 gange mere end produktionen af bælgfrugter. Forskere konkluderer, at fortsætter verdenen de høje forbrug af kød, kan det være medvirkende årsag til klimaændringer og tab af biodiversitet (4)
Spændende mad inspireret af verdenskøkkenerne
Plantebaseret kost bliver ofte fremstillet som lidt kedelig, ensformig mad tilberedt med et alt for begrænset udvalg af ingredienser. Men det er en skrøne, for der er et for mange overraskende udvalg af råvarer, mange måder at sammensætte dem på og masser af skønne krydderier, der kan fremhæve retternes smag. En fantastisk kilde til umami er fx svampe, ligesom de fleste vegetariske råvarer er fantastiske til fermentering.