Enhver kan forestille sig, hvor stressende det må være at føle, at de symptomer man oplever, ikke tages alvorligt og få de fleste til at bede om en anden læges vurdering. Hvor de fleste vil føle sig beroliget, når en endnu en læge kan konstatere, at man ikke fejler noget, så er mennesker med sygdomsangst sværere at overbevise. Igen og igen opsøges nye eksperter, og der bruges samtidigt timer på travle nettet igennem for mere sygdomsinformation. Den intense søgen efter at få svar kan være så svær at slippe, at det kan udvikle sig til det man kalder cyberkondri.
Er nogle mennesker mere disponerede for cyberkondri, end andre?
Udenforstående, venner og familie kan have svært ved at forstå, hvad det er der foregår, og vil ofte tolke det som en overreaktion. Det afholder mennesker med helbredsangst fra at tale med andre om, hvad de oplever, og mens bekymringerne hober sig op, bliver det sværere og sværere at få sovet og finde overskud til at klare hverdagen.
Da cyberkondri en forholdsvis ny diagnose, har forskere endnu ikke et klart billede over udbredelsen. Derimod hersker der ingen tvivl om, at cyberkondri er en yderst pinefuld og alvorlig lidelse, der bør være meget mere opmærksomhed omkring.
Hvorfor nogle mennesker udvikler cyberkondri, har undersøgelser forsøgt at belyse. Her har man blandt andet forsøgt at finde svar på, hvorvidt nogle personlighedstyper kan være mere tilbøjelige udvikle lidelsen. Forskning peger på, at der muligvis er en sammenhæng mellem mennesker der lider af cyberkondri, og mennesker, der i et eller andet omfang, har:
- en introvert personlighed
- tendens til at gruble over tingene
- urealistiske høje forventninger til sig selv
- en særlig stærk interesse for krop og sundhed
Kan cyberkondri behandles?
I erkendelse af at cyberkondri er en alvorlig lidelse, som muligvis er mere udbredt end det umiddelbart vurderes, forsøger undersøgelser at belyse sygdommen for at blive klogere på, hvordan lidelsen kan forebygges og behandles. På nuværende tidspunkt anbefaler Afdelingen for Funktionelle lidelser ved Aarhus Universitetshospital, kognitiv adfærdsterapi eller medicin eller en kombination af begge, som de bedste behandlingsstrategier.