Før i tiden kunne man altid se, om kvinder - eller mænd for den sags skyld, havde fået sig en ansigtsløftning. Operationsar langs hårgrænsen og ved ørerne var svære at skjule, men de moderne metoder er mere sofistikeret, og sporene efter operation, kan være svære at få øje på.
Der nappes lidt hist og her. Deller kan suges mindre, hængende øjenlåg løftes, barmen kan komme til at strutte som en tyveårigs. Bivirkningerne og fejl som følge af kosmetiske indgreb er muligvis blevet færre, smerterne mindre, men det er stadig langtfra risikofrit at undergå narkose og operationer.
Mere vil have mere
Der findes mennesker, der bliver besatte af skønhedsoperationer, og som igen og igen gennemgår operationer, for måske lige dér, for enden af kirurgens kniv, venter lykken i form af et smukkere og mere ungdommeligt udseende. Den ene operation leder til den næste, og pludselig bliver jagten på det perfekte udseende, endeløs; "Hvis jeg nu får nuppet en lille bid her og en lille bid der - så er alt perfekt".
Trangen til at ændre på udseendet finder man ikke kun aldrende mænd og kvinder. Teenagers bliver påvirket af mediernes fremstilling af stereotype skønhedsidealer, og det er blevet mere almindeligt, at unge kvinder der kun lige opfylder den lovmæssige aldersgrænse på 18 år, fx får brystforstørrende operationer.
De to mest udbredte kosmetiske behandlinger
- Laser
Laser peeling består i afbrænding af hudens overflade. Herefter sætter kroppen gang i helingsprocessen, og danner ny, fin og glat hud. En laserbehandling lyder meget drastisk og ubehageligt, men er en god, gammel og vel afprøvet metode, som tidligere især blev anvendt i forbindelse med ardannelse i ansigtshuden. - Botox
Botox er en gift (botulin - pølseforgiftning, som man i gamle dage, fik af fordærvet dåsemad) og som sådan dødelig i for store portioner. Giften lammer musklerne i ansigtet og rynkerne glattes helt automatisk.
Med lammelsen efter en botox behandling, vil naturligvis også påvirke mimikken, hvilket nogen mener, resulterer i et mindre levende, og lidt kedeligt, ansigtsudtryk. Resultatet af en botox behandling varer ikke evigt, men skal gentages efter ca. 3-6 måneder.
Hvad mener du?
Hvad er din holdning til skønhedsoperationer? Overvejer du eller har du fået en kosmetisk operation vil vi rigtig gerne høre dine overvejelser. Lad os få din kommentar her.
Kilde: Bekendtgørelse om kosmetisk behandling, Retsinformation, 2022