Kategorier: Parforhold  -  Skilsmisse

Han vil både have ekskone og ny kæreste

Han vil både have ekskone og ny kæreste 

Fra brevkassen: Hendes mand gennem 20 år vil skilles til fordel for en ny kæreste, men han vil gerne se hende til flirt og uforpligtende sex ...

__________________________

 

Hej brevkasse.

Jeg er så fortvivlet, så nu vil jeg høre om jeg kan få et råd. Min mand og jeg er begge er i starten af 40´erne og har to store børn sammen.
Min mand gennem 20 år flyttede i egen lejlighed for et år siden. Den var hel gal med kommunikationen, dvs. der var næsten ingen og alt var så trist og gråt i vores ægteskab, bortset fra vores sexliv som fungerede.
Han ville skilles og selvom jeg ville prøve at redde ægteskabet, insisterede han på at gå hver til sit. Han flyttede, men ca. en måned efter begyndte vi at flirte på sms og havde sex ind i mellem. Det er helt vildt som vi tænder hinanden og vi har haft sex sammen jævnligt siden. I mellemtiden, for ca. 8 måneder siden, har han dog fundet en anden kvinde, som han bare har det "Åååh så fint med", som han siger. Hun er en han virkelig kan snakke med og hun giver ham komplimenter (!!). Men alligevel sender han flirtesms´er til mig ind i mellem, og lægger op til sex. Vi spiser sammen med ungerne ind i mellem, og hvergang ender det med god rødvin og snak til sent. Han vil gerne jeg bliver. Åbner lige en ekstra flaske rødvin.
Han har nu for en måned siden præsenteret vores børn og venner for sin nye kæreste, og jeg er så forvirret inden i. Hvis han er så lykkelig i det nye forhold, hvorfor lader han mig så ikke være i fred? Jeg ved godt at 20 år er lang tid, og man stadig savner det velkendte osv., men han vil skilles, så skal han da ikke have lyst til mig?
Jeg går desværre med et håb inden i, om at vi måske har en chance sammen. Er jeg total naiv og skal jeg bare komme videre? I skrivende stund har jeg ikke været sammen med ham seksuelt i tre måneder, selvom han har lagt kraftigt an ind imellem.
Jeg holder ham på afstand, og har lige i sidste uge fortalt ham at jeg tager ungerne med på ferie i tre dage. Det blev han lidt knotten over, for han ville da gerne have været med. Han vil bare have det hele! Men jeg har trukket mig meget tilbage, og har ikke lyst til familiemiddage osv. Jeg tænker at nu må han mærke at jeg ikke er der mere. Inderst inde håber jeg jo at vi finder sammen igen, men er der overhovedet et håb for os igen?
__________________________

Kære fortvivlede.

Tak for din mail hvor du beskriver, at du er fortvivlet over at din eksmand bare vil have det hele. Han vil gerne beholde dig til til flirt og uforpligtet sex. Han vil derudover også gerne bibeholde den del af familielivet, der handler om familiemiddage og ferie sammen med børnene.
Samtidig vil han leve med en nye kæreste, som han taler så godt med og som han nu har præsenteret for jeres børn og familie. Så ja, han vil gerne have det bedste af begge forhold. Hvis alle parter var tilfredse med at han vil have det hele, ligner det da også en ønskesituation, som mange måske gerne ville leve i, hvis det kunne lade sig gøre. Men nu levr vi jo en kultur, hvor de fleste ønsker at få tilgodeset det hele sammen med kun en partner.
Din fortvivelse går på, at du ønsker at at din eksmand og du kan finde sammen igen og du spørger om jeg tror, der er håb for jer Allerførst må du stille dig selv det spørgsmål om du ville have ham tilbage på de gamle præmisser, hvor I havde et trist og gråt samliv, med en dårlig kommunikation, på nær jeres sexliv som fungerede? Jeg formoder at jeres dårlige samliv samliv var hovedårsagen til at han forlod ægteskabet.
Efter at I ikke mere lever under samme tag har I så kunnet opretholde en sexuel spænding og stadig været sammen om børnene og de dele af familielivet der fungerede. Det er jo meget positivt, at I har kunnet opretholde et godt forhold til hinanden. Men det har måske været på hver sin baggrund. Hans baggrund har måske primært været at beholde noget af det kendte, det der giver ham tryghed, mens du samtidig også har haft håbet om, at I kunne finde sammen igen.
Nu har han så præsenteret den nye kæreste for jeres børn, familie og venner.
Dette vil jeg opfatte som en beslutning om, at han har valgt at leve sammen med den nye kæreste, som han tilsyneladende er lykkelig sammen med.
Mit råd til dig er at du må gøre op med dig selv om du vil være "den anden" den han har sex med indimellem, den der spiser middage med ham og børnene, den han deltager i korte familieferier med osv.
Hvis han stadig flirter med dig og sender dig pirrende sms´er, må du gøre op med dig selv, om du har lyst til at det skal fortsætte på de nuværende præmisser. I modsat fald må du klart og tydeligt bede ham om at stoppe.
Hvis han fortsætter med at lægge op til at have to kvinder i sit liv samtidig, må du gå ind og stille de krav du har. Et krav kunne være, at du ønsker alt eller intet, og at han derfor må fore et valg. Jeg kan nu også nemt forestille mig, at den nye kæreste ikke i længden vil finde sig i at han har et parallelt sexliv med dig.
Som det umiddelbart ser ud i den sammenhæng hvor du stiller dit spørgsmål, har du gjort det rigtige ved at stoppe jeres seksuelle kontakt og tage alene på ferie med børnene. Jeg kan forstå udfra det du skriver, at du håber han så vil finde ud af hvad han er ved at miste. Det er muligt, at du ved at forholde dig afventende får ham til at mærke, at der er noget han savner.
Det kan i så fald give dig muligheden for at fremsætte dine betingelser for at genoptage jeres samliv. Det er også muligt at tiden er inde til ,at I skal få aftalt hvordan I skal omgåes bl.a. omkring børnene, nu da han åbent har præsenteret den nye kæreste for dem. Det er meget vigtig for børnenes trivsel at I får aftalt hvordan den nærmeste frem tid skal se ud. Børnene skal jo til at forholde sig til at der er en ny kvinde i deres fars liv.
Hvis din eksmand fastholder at han er lykkelig med den nye kvinde i hans liv, er der ikke andet at gøre end at acceptere hans valg.. Din energi skal så bruges på at komme videre med selv at finde en ny lykke i dit liv for dig og børnene. Jeg forstår godt du ud fra din eksmands adfærd har nogle håb om en fremtid sammen, men hvis realiteterne ser anderledes ud er det meget vigtig at du handler ud fra dem, så du ikke sårer dig selv unødvendigt.
Jeg håber du kan bruge mit svar til at blive mere afklaret omkring hvad der er realistisk for dig at satse på og hvad du kan og vil leve med..

Parforhold
Brevkassen: Og så kom svigermor! 

Svigermor er kommet på weekendbesøg, og mand og børn er flygtet. Tilbage sidder hun – med frustrationen helt oppe i halsen og en svigermor, der blander sig i alt. Hvad gør man, når grænser gang på gang bliver overtrådt, og man står alene med konflikterne?

 

Læs mere
LoveMatch: Sådan matcher du med din date astrologisk
Parforhold
LoveMatch: Kan astrologi hjælpe os med at finde den rette partner? 

I en tid hvor dating foregår via swipe og små præsentationer på Tinder, Hinge og andre apps, kan det være svært at fornemme, hvad det egentlig er for et menneske, man sidder og skriver med. Et par billeder og nogle få linjer siger sjældent ret meget om, hvem personen egentlig er – og slet ikke om…

Læs mere
Kvindedag
Derfor anmeldes mange seksuelle overgreb ikke 

Hvert år udsættes tusindvis af kvinder i Danmark for seksuel vold. Ifølge en ny EU-undersøgelse har 33,3% af kvinderne i Danmark oplevet seksuel vold, hvilket placerer Danmark blandt de lande i EU med den højeste forekomst. Trods det anmelder kun en ud af otte kvinder overgrebet til politiet. …

Læs mere
Date: Skal man dele regningen eller lade én betale?
Parforhold
Brevkassen: Hvem betaler regningen på en date?  

Hej Sanne,

Jeg håber, du kan hjælpe mig.

Jeg er flere gange havnet i en akavet situation på en date, når regningen skal betales. Jeg vil gerne gøre det rigtige, men jeg er usikker på, hvad der forventes.

På en af mine dates tilbød jeg at betale, men kvinden blev irriteret og sagde, at hun sagtens…

Læs mere
Færre skilsmisser i Danmark: Årsagerne til udviklingen og råd fra eksperter
Parforhold
Færre skilsmisser: Bedre kommunikation og bevidste valg redder flere parforhold 

Er du i tvivl om dit parforhold kan reddes? Mange kvinder når et punkt, hvor de spekulerer på, om forholdet har mistet sin gnist, eller om problemerne er blevet for store. Men der er også gode nyheder: Skilsmissetallet i Danmark er faldet med 17% over de seneste ti år. Flere par vælger at arbejde…

Læs mere
Undgå konflikter ved irettesættelse af andres børn.
Parforhold
Familiestrateg: Tænk dig om før du irettesætter andres børn 

En undersøgelse fra Gallup har tidligere vist, at det er almindeligt, at danskere irettesætter andres børn i forældrenes påhør. Det kan dog være en sensitiv situation, påpeger familiestrateg Bo Bresson, som understreger vigtigheden af at lade opdragelse være forældrenes ansvar.

Læs mere
Brevkasse: Konflikthåndtering og familieterapi kan hjælpe med at skabe en sundere dynamik i hjemmet
Parforhold
Brevkassen: Min mand og hans vredesudbrud 

 

Hej brevkasse,

Min mand og jeg har været gennem meget det sidste halvandet års tid og været udsat for mange belastninger. Vi har holdt sammen - og på nogle måder er vi måske endda kommet tættere på hinanden. Men når der ind imellem opstår situationer, hvor jeg er uenig med ham og siger min…

Læs mere
Parforhold
Brevkassen: Hun var så sikker på hans følelser ... 

Hej brevkasse

Jeg skriver, fordi mit hjerte er knust.

Jeg blev skilt for 7 ½ år siden fra faren til mine to børn og mødte for 4 år siden manden, som jeg troede skulle dele resten af livet med. Efter 1 ½ år flyttede vi sammen og har boet sammen indtil oktober sidste år, hvor han flyttede, fordi han…

Læs mere
Parforhold
Brevkassen: Efter 4 ½ års samliv har min kæreste gjort det forbi, og jeg er helt fortvivlet 

Det sidste halve års tid har jeg været trist og deprimeret, fordi jeg havde en spirende fornemmelse af, at min kæreste ikke elskede mig mere. Jeg har haft samtaler med en psykolog, men har alligevel været trist, og det har selvfølgelig ’smittet’ af på min kæreste. Han har, i sær de seneste uger,…

Læs mere
Lang skilsmisse: Er jeg for utålmodig?
Parforhold
Brevkassen: Kæreste med mand i langtrukken skilsmisse 

Hej brevkasse,

Min kæreste har stadig ikke fået styr på sin skilsmisse, selvom han og jeg har været sammen i et år.

Da jeg mødte ham, havde han kun været alene i to måneder og var endnu ikke formelt skilt. Jeg var derfor usikker på, om han var klar til et nyt forhold, men han gjorde alt for at…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Michelle Kristensen – Sund is - Politikens Forlag
Michelle Kristensen – Sund is

Hvordan laver man is, der både er sund, nem at lave og smager som en drøm?

I bogen 'Sund is' deler Michelle Kristensen 50 helt unikke opskrifter på is, du kan nyde med god samvittighed – uanset om du bruger ismaskine, Ninja Cream*, blender eller bare en fryser.

Læs mere
Manden i huset – en psykologisk spændingsroman af Sanne Udsen
Sanne Udsen - Manden I Huset

Hvordan håndterer man det øjeblik, hvor ens liv pludselig vælter omkuld? I Manden i huset stiller Sanne Udsen skarpt på kærlighed, svigt og de skjulte sider af et langvarigt ægteskab.

Læs mere
Anette Kristine Poulsen & Ditte Ingemann - Opskriften på bedre hud i overgangsalderen

Anette Kristine Poulsen & Ditte Ingemann - 'Opskriften på bedre hud i overgangsalderen'

Overgangsalderen påvirker huden på mange måder – men hvad kan du selv gøre for at holde den sund og i balance? 'Opskriften på bedre hud i overgangsalderen' er den første bog, der kombinerer hudpleje og kost for…

Læs mere
Anette Sams: Slip for vægttabsmedicin – brug kroppens egne hormoner til vægtregulering
Anette Sams - Kroppen Kan Selv - Aktiver Dine Naturlige Vægttabshormone

Vægttabsmedicin som Wegovy og Saxendaer er blevet en global trend, men hvad hvis din krop allerede har det, der skal til? Anette Sams, lægemiddelforsker og forfatter, viser i 'Kroppen kan selv – aktivér dine naturlige vægttabshormoner', hvordan vi fra naturens hånd kan danne vores egne…

Læs mere
Shopping
^