Brevet:
Jeg er en kvindelig studerende på 24, som har været sammen med min kæreste i ca. 2 1/2 år, deraf har vi boet sammen i 1 1/2 år.
Min kæreste er nogle år ældre og har et godt job, han er et fantastisk hensynsfuldt og ærligt menneske med en veludviklet retfærdighedssans. Han er fornuftig og moden, har styr på økonomien og er utroligt gavmild.
Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om at han skulle have nogle negative egenskaber. Vi har mange ting til fælles, kan lide den samme slags musik, samme mad, samme kulturelle interesser og dyrker samme slags sport, men er egentlig alligevel meget forskellige. Når jeg af og til ryger ned i et sort hul, er han fantastisk til at støtte mig og hjælpe mig op. Til daglig accepterer han alle mine svage sider og skamroser mig i stedet for min intelligens og skønhed - som nu ikke er så imponerende endda.
Se det lyder jo alt sammen næsten for godt til at være sandt.
Og på det seneste har vores sexliv da heller ikke været noget at råbe hurra for. Jeg har faktisk ikke den store lyst. Jeg vil gerne kysse og nusse og vi har det stadig godt og sjovt sammen og kan tale om stort set alt. Men sex interesserer mig egentligt ikke. I hvert fald ikke med ham.
Til gengæld har jeg diverse fantasier om at være sammen med andre - kendte som ukendte. Det giver mig en forfærdelig dårlig samvittighed, for han fortjener det simpelthen ikke.
Vi har snakket sammen om min manglende lyst, vi har forsøgt med "forbudte" perioder og han har forsøgt at forkæle mig og være fantasifuld. Og jeg kan da godt blive tændt, men mine opmærksomhed er ikke fokuseret på ham som tidligere, det er tæt på at jeg tænker på andre når vi er sammen. Det har jeg dog ikke fortalt ham, for jeg ved at det vil gøre meget ondt på ham.
Jeg ved at min kæreste forguder mig og kan til tide føle at jeg er lidt for sikker på hvor jeg har ham.
Jeg forventer ikke at et længerevarende forhold skal indeholde samme gnist som det gjorde i starten, men lige nu skuffer det mig at jeg ikke kan være min kæreste tro i tankerne.
Jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil kunne have et så perfekt parforhold med en anden, og tanken om at jeg kunne miste ham er ubærlig.
Jeg er egentligt ikke bange for at falde i, når jeg er i byen flirter jeg og får et kick ud af det og da min kæreste og jeg bare datede var jeg godtnok også sammen med en anden, men lige nu synes der at være meget langt fra tanke til handling.
Det er mere det, at det føles så forkert, jeg føler faktisk at jeg bedrager ham og jeg både vil og vil ikke, fortælle ham om mine tanker.
Jeg har selv tænkt, at jeg måske har det lidt for let i vores forhold, han er nærmest for sød og god, og skulle jeg begynde at varme op til et skænderi får han det afledt på diplomatisk vis, så det er faktisk endnu ikke lykkedes.
Havde han bare været et dumt svin havde vejen været vist, men det er han altså så langt fra, når jeg forestiller mig fremtiden er vi stadig sammen om 20 år.
Og lige netop derfor vil jeg også utroligt gerne have vores sexliv til at fungere igen, og især blive mine fantasier kvit.
Jeg har overvejet en form for psykoterapi også fordi at det er et generelt problem for mig at jeg har svært ved at være helt tilfreds og af og til også ryger ned i et sort hul.
Jeg er jo egentligt bevidst om at jeg savner et spændingsmonument hos min kæreste. Han er den pæne søde fyr, hvor jeg egentligt godt kan lide at ting provokerer og overrasker mig lidt ind imellem og sådan er jeg også selv.
Men er det ikke muligt at blive tilfreds i et forhold, på trods af at man ikke får opfyldt alle de forhåbninger man har til en partner og det uden at lave om på ham ?
Og hvordan i så fald ?
Eller er mine fantasier i virkeligheden en stor, grim byld der er på vej til at briste ?
________________________________
<link https: www.foredragsforum.dk>Parterapeut Ingrid Ann Watson besvarer brevkassen
Hejsa du
Nej, dine fantasier er ikke en stor grim byld på vej til at briste, men et udtryk for at du mangler spænding og modspil i dit sexliv - og at du har noget med dig som kun handler om noget i dig og som egentligt ikke har så meget med din kæreste at gøre.
Lad mig starte med at sige: Der er ikke noget i vejen med dig!
Men jeg vil anbefale, at du læser bogen: Kvinder der elsker for meget, skrevet af Robin Norwood. I bogen vil du finde en del af svaret på hvorfor du, uden at ville det, ønsker at ødelægge forholdet med din utilfredshed.
En del af forklaringen på, at du tænder på en anden end lige ham du ellers passer så perfekt sammen med, er at den usikkerhed og spænding der er mellem to modpoler (to forskellige mennesker) kan ”slå gnister” og på mange virke voldsomt ophidsende.
Så det at være meget ens med sin partner, at vide nøjagtig hvad man kan forvente og hvad der kommer, kan spolere spændingen og ophidselsen.
Måske skulle I prøve noget lidt forbudt sammen? Selvfølgelig uden at gå over nogens grænser. Lege rollespil med fnis og blufærdighed. Lege ”Tarzan og Jane” eller for en enkelt aften indrette soveværelset til "det mørke rum" med rød pære og selvsiddende strømper, halvmasker og regler om at man ikke må snakke, men kun føle sig frem på måder I ikke har prøvet før.
Eller hvad med at mødes en aften i byen og lade som om I ikke kender hinanden. Han skal så forsøge " at samle dig op". Det kan blive meget ”hot” og sjovt, da du jo skal klæde dig anderledes end du plejer - og han skal starte helt forfra med at spørge hvad du hedder og komme med scorebemærkninger ”Hvad laver en pæn pige som dig ….”.
Fantasierne du har er dine og langt de fleste har dem. De skader ingen og giver egentlig bare kulør på sexlivet. Nogen fortæller dem sågar til partneren – vær dog lidt forsigtig med det, vi har alle en tendens til at sammenligne os med drømmemanden/kvinden.....
Giv slip på den dårlige samvittighed for hvad er nu lige vi skal bruge den til.. og nyd at du har den ekstra dimension med i dit samliv.
At ville være sammen, kræver et bevidst valg.
Det er et bevidst valg man gør sig, når man hver morgen siger til sig selv: Jeg vælger mit parforhold og min partner og jeg opfører mig derefter.
Jeg tror det er sundt for parforholdet, at man hver i sær, hver dag, træffes dette valg. Ellers er det, at vi sløser med vores og vores partners kærlighed og glemmer at lade partneren være den vigtigste.
Din partner lyder som en dejlig mand, så hold du fast i ham og brug tiden på at arbejde med det i dig, som ikke vil have alt det gode.
Se at komme i gang med at arbejde med dit ”hul” og din utilfredshed. Tal med en parterapeut. Du kan evt. ringe og bestille en tid hos mig.
Held og lykke