I flere år har danskerne bygget samtalekøkkener, åbne rum til madlavning og samvær for hele familien. Og rigtig mange af familiens samtaler foregår da også i køkkenet. Ugen planlægges og opgaverne fordeles, der snakkes og snakkes, alt mens ”lillemand” laver lektier ved køkkenbordet og ”lillepigen” suser hvinende omkring og leger at Barbie er blevet brandmand. Den ene forældre rører i gryderne, mens den anden skiftevis kigger op og ned fra arbejdspapirer eller sortering af dagens post.
Blev samtalen bedre af samtalekøkkenet?
Spørgsmålet er om samtalekøkkenet har gjort samtalen bedre? Hører familiemedlemmerne hver i sær mere af samtalen nu hvor alt foregår i et stort rum, end dengang vi stod i det aflukkede køkken og råbte beskeder ind til dem der befandt sig i stuen? Nej, for det at føre en samtale kræver nærvær og opmærksomhed. En god samtale behøver ikke være lang, for at være god for familien – og for parforholdet. Men en god samtale, kræver at de implicerede er nærværende og opmærksomme.
Den gode samtale er dit ansvar
Vi har alle sammen brug for gode samtaler, hvor der bliver lyttet opmærksomt, hvor man ser hinanden i øjnene og føler sig hørt og forstået. At sørge for at få nogle gode samtaler, er noget vi hver især må tage ansvar for. Det er ikke noget der automatisk kommer med et køkken – heller ikke et samtalekøkken.
Køkkenet kan bruges til at lave mad i og køkkenet kan også bruges som samlingspunkt for en god samtale, især når alle sidder ned og drikker kaffe, te eller chokolade, eller når der spises og der er opmærksomhed på den der taler. Lær fra starten børnene (og de voksne) at lytte og lade være med at afbryde når der tales.
Brug også køkkenet til at elske i. Giv jer selv et hurtigt elskovskick med en ” quickie” op af køkkenbordet eller køleskabet. Luk døren, og elsk stille, hurtigt og intenst, mens børnene ser børnetime...
Brug køkkenet til at understrege, at her bor en familie som øver sig i at være hjertelige.
God uge 7 og godt køkken.
Kærlig hilsen
Kategori: Parforhold
