Til 4 personer
Sauce:
- 100 g hvide bønner
- 1 løg, hakket
- 100 g grønne bønner
- 2 fed hvidløg, finthakkede
- 1 spsk olivenolie
- 2 kviste rosmarin
- 1 laurbærblad
- 1 ds hakkede tomater
- salt og friskkværnet peber
- 1 dl piskefløde
Spinat fars:
- 700 g frisk spinat
- 1 forårsløg
- 500 g ricotta
- 4 spsk polenta
- ½ tsk friskrevet muskatnød
- salt og friskkværnet peber
- olivenolie til stegning
Sådan gør du:
- Dagen før sæt de hvide bønner i blød i koldt vand. Hæld vandet fra, og kog dem derefter i rigeligt vand i 30-50 minutter alt efter størrelse, til de er møre. Lad dem dryppe af.
- Start med at tilberede saucen. Skyl og nip de grønne bønner, og skær dem over. Sauter løg og hvidløg i olivenolie i nogle minutter. Tilsæt rosmarin, laurbærblad, hakkede tomater, salt og peber.
- Lad saucen simre i 30-40 minutter. Tilsæt lidt vand, hvis den er ved at koge tør. Tilsæt derefter rønne bønner og fløde. Kog op, og lad saucen simre yderligere 5 minutter.
- Lav imens farsen. Skyl spinaten i flere hold koldt vand, dryp den af, og damp den under låg i nogle minutter, til den falder sammen. Lad den dryppe af i en sigte. Knug den derefter fri for så meget væde som muligt, og hak den fint. Hak dernæst forårsløget fint. Rør spinat og forårsløg sammen med de øvrige ingredienser. Varm olivenolie i en pande, form farsen til små boller med en ske og steg dem i dem olie i 3-4 minutter på hver side.
- Når saucen er færdig, tilsættes de kogte hvide bønner og polpettinerne. Varm retten forsigtigt igennem, smag til med salt og peber, og server.