Tomatpesto kan anvendes til pastaretter, salater, pizza, dip osv. Her får du en meget lækker opskrift som er hentet fra bogen 'Den lille røde om tomater' fra forlaget Koustrup & Co.
Ingredienser
- 1 glas tørrede tomater i olie
- ½ dl. pinjekerner
- 1 buket frisk basilikum
- 2 fed hvidløg
- ½ dl parmesanflager
- 1 tsk rørsukker
- 2 spsk æblecider
- salt
Opskrift
Rist pinjekernene på en tør pande, til de er gyldne. Hæld tomaterne og noget af deres olie i en blender sammen med basilikum. Blend, og tilsæt hvidløg. Tilsæt så parmesanost, eventuelt lidt salt og mere olie, indtil pestoen har en passende tyk konsistens. Smag til med sukker.
Hvis pestoen skal blandes med pasta, er det bedst at tilsætte lidt kogende vand til den først. Pesto kan holde sig mindst 1 dage i køleskabet. Frys den eventuelt ned.