Opskrift
- Start med at lave kikærterne.
- Skær skrællen af græskarret, fjern kernerne og skær kødet ud i mindre tern.
- Pil løg og hvidløg og hak begge dele groft.
- Svits dem i en smule olie i en gryde.
- Tilsæt græskartern og halve tomater.
- Svits det hele i et par minutter under omrøring.
- Tilsæt spidskommen og chili og rør godt rundt.
- Tilsæt bouillonen og lad det simre i ca. 30 minutter under låg.
- Blend derefter suppen sammen med kokosmælk, til den er helt glat og ensartet i konsistensen.
- Smag til med salt og peber.
- Hak mynten, flæk granatæblet og bank kernerne ud med bagsiden af en grydeske.
- Fordel suppen i fire skåle og top med sprøde kikærter, mynte og granatæblekerner.
'Krydret' af Anne Hjernøe & Ditte Ingemann
Med en fælles passion for mad og krydderier, har Anne Hjernøe og Ditte Ingemann udgivet den dejligste opskriftsamling fuld af inspiration til, hvordan man nemt med retter inspireret af det marokkanske køkken, kan føje ekstra krydderi på tilværelsen.
Opskriften er bragt med tilladelse fra Politikens Forlag.
Bogen kan lånes på biblioteket.