Tilberedning: 60 minutter
4 personer
Ingredienser til kinakål med bagte gulerødder
- 600 g gulerødder
- 2 rødløg
- 2 spsk. olivenolie
- 4 kviste rosmarin
- salt og peber
- ½ kinakål
- 50 g tørrede abrikoser
Ingredienser til grønkålspesto
- 50 g renset grønkål
- 25 g saltede mandler
- 50 g hel parmesanost
- 1 fed hvidløg
- 1 ½ dl ekstra jomfruolivenolie
- saft af 1 citron
- salt og peber
Tilberedning
- Skyl grønkålen og hak den groft. Kom grønkål, mandler, revet parmesanost og presset hvidløg i en blender. Kør mens olien gradvist tilsættes. Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.
- Skræl gulerødderne og skær i tykke skiver. Pil løget og skær i både. Vend gulerødder og løg med olivenolie og hakket rosmarin. Fordel grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og krydr med salt og peber. Bag i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 20 min.
- Fjern de yderste blade og stokken fra kinakålen og snit kålen fint.
- Hak abrikoserne.
- Vend kål med gulerødder, løg og abrikoser og anret.
- Dryp grønkålspesto over.
Tip
Rester af grønkålspesto kan opbevares i et glas med låg på køl, hvor den holder sig fint et par dage.
Grønkålspestoen er også helt perfekt som dyppelse til kødretter.