4 portioner
Det skal du bruge:
- 1 spsk. olie
- ½ finthakket løg
- 2 fed finthakket hvidløg
- 2 gulerødder i grove tern
- 1 fennikel
- 1 liter hønse-/kyllingebouillon
- Citronsaft
- Evt. fennikelpulver
- Salt og friskkværnet peber
- 2 spsk. majsstivelse fx 'Maizena Lys Jævner'
- 1 spsk. frisk reven ingefær
- 10 g saltmandler
- 2,5 dl madlavningsfløde
Sådan gør du:
- Hæld olie i en gryde og varm det op. Herefter svitses løg, hvidløg, gulerødder samt ½ fennikel skåret i grove tern, til det er lysebrunt.
- Tilsæt bouillon og lad suppen småkoge i ca. 15-20 minutter.
- Blend det hele til en jævn konsistens og kom suppen tilbage i gryden under opvarmning.
- Smag til med citronsaft, evt. fennikelpulver samt salt og peber.
- Jævnes til en cremet konsistens med Maizena majsstivelse.
- Lav en salat af den anden halvdel af fenniklen og ingefær og skær i tynde skiver og marinér derefter i lidt citronsaft og olie tilsæt lidt hakkede saltmandler.
- Pisk madlavningsfløde til skum og tilsæt til suppen inden servering.
- Til sidst anrettes fennikelsalaten oven på suppen.