Antal: 4
Tid: 25 minutter
Ingredienser:
- 500 g kylling eller kalkun
- 3 rødløg
- 3 fed hvidløg
- 3 spsk. kokosolie
- Havsalt og friskkværnet peber
- 1 dl kogende vand
- 1½ dl peanutbutter eller andet nøddesmør
- 4 gulerødder
- 400 g rosenkål
- 100 g ristede saltede mandler til pynt
Sådan gør du:
- Skær kødet i rustikke stykker, stil til side
- Pil og skær løgene i tynde både. Pil og skær hvidløg i tynde skiver
- Varm en stor gryde med kokosolie. Steg kødet sammen med de to slags løg. Krydr med salt og peber
- Sæt en gryde med vand i kog, opløs peanutbutteret i, og hæld over kød og løg. Kog i 20 minutter, til kødet er mørt, og saucen tykner
- Skræl gulerødder, og skær i rustikke stykker. Pil de yderste blade af rosenkålene, skær enderne af, og del i halve. Kog grøntsagerne i 5 minutter i spilkogende saltet vand, hæld vandet fra, og vend grøntsagerne i retten.
- Drys med mandler, og server retten.
Tips: Du kan også bruge broccoli, blomkål eller spidskål i denne ret. For variation kan grøntsagerne woksteges i kokosolie.