Blandt farver der hitter i forårets kollektioner er smukke, orange nuancer. Fine, varme farver, som mikser rød og gul til sarte fersken-, melon- og abrikosfarver samt dybe orangerøde farver, som man slet ikke kan få øjnene fra. Det er elegante farver, som – lidt overraskende måske – ofte klæder den skandinaviske lyse hud, blågrå øjne og blond hår.
Så husk, at tjekke de orange nyheder en ekstra gang, når forårets kollektioner præsenteres de kommende måneder.
Her er det et skønt sæt fra By Malene Birgers nye kollektion - en lys og lækker forårskollektion inspireret af 1970´ernes ubekymrede ånd og med fine, helt enkle detaljer og bløde, feminine silhuetter.