Ofre for seksuelle krænkelser føler ofte tvivl, skyld og skam
En tæt relation til gerningspersonen betyder også, at ofrene ofte ikke søger hjælp eller venter med at søge hjælp. Det viser en rapport fra Center For Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.
I undersøgelsen fremgår det, at mange venter flere år før de søger hjælp. Det kan ofte handle om, at man plages af tanker om, at overgrebet måske er ens egen skyld, og det er derfor ikke ualmindeligt, at ofre for seksuelle overgreb forsøger at fortrænge hændelsen, i stedet for at søge hjælp.
”Når en person tæt på en begår et overgreb, rammes man hårdt på både selvopfattelsen og den tillid, man har til andre. Man bliver mere forvirret og i tvivl om, hvorvidt det var et overgreb, fordi hvordan skulle en, som man kender og har tillid til, kunne finde på at voldtage en?” siger psykolog Line Eiby Andersen, Center for Seksuelle Overgreb.
De senere års fokus på kvinders rettigheder har skabt en større respekt omkring, hvad kvinder oplever som seksuelt krænkende, og at seksuelle overgreb er andet end fuldbyrdede voldtægter. Alligevel er det ikke ualmindeligt, at ofre undlader at søge hjælp, fordi de er i tvivl om, hvorvidt det, de oplevede, også i samfundets øjne vurderes som et seksuelt overgreb.
”Nogle ofre kan være så bange for, at andre ikke vil tro på dem, og de skammer sig over, at det er sket, og at de ikke kunne afværge det, og derfor prøver de på at beskytte sig selv ved ikke at fortælle om overgrebet” siger Line Eiby Andersen.
Seksuelle krænkelser: Hvornår er der tale om en strafbar handling?
Ifølge dansk lovgivning er der tale om en strafbar handling, når et menneske, der ikke ønsker seksuel kontakt bliver lokket, presset eller truet til noget, som vedkommende ikke har sagt ja til eller ikke forstår konsekvenserne af. Men da gerningspersonen og den forurettede oftest er de eneste vidner, vil det i en retssal ofte blive påstand mod påstand, og således vanskeligt at bevise, hvad der er foregået.
”Det fører til frifindelser, for hvis parternes forklaringer er fuldstændig forskellige og der ikke er andre beviser, er retssystemet indrettet, så tvivlen kommer den tiltalte til gode” siger Linda Kjær Minke, professor ved Juridisk Institut SDU og medforfatter til fagbogen 'Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl'. Hun mener, at der skal et større fokus på retssystemets behandling af voldtægtssager.
”Det er et problem, at nogle overgrebsramte i voldtægtssager oplever, at de ikke bliver troet på, at de bliver opfordret til at droppe sagen eller bebrejdet for deres påklædning i løbet af sagen”, siger adjunkt Nina Beck Hansen fra Institut for Psykologi på SDU. Hun mener, at man bør tilpasse procedurerne, så voldtægtsofre føler sig trygge og hørt i mødet med retssystemet.
”Vi skal passe på, at personer, der søger hjælp efter en voldtægt, ikke oplever, at de bliver yderligere traumatiseret af at anmelde et overgreb.”
Kilde: Linda Svenstrup Munk, Voldtægtsofre, der henvender sig efter flere år, får det værre med tiden, Rigshospitalet.dk, 22.02.22, Jonas Mannov, Fakta om voldtægt, Det Kriminalpræventive Råd, Dkr.dk, 22.02.22, Retsinformation, Straffeloven 24. kapitel Seksualforbrydelser, Retsinformation.dk, 22.02.2022, Linda Svenstrup Munk, Voldtægtsofre, der henvender sig efter flere år, får det værre med tiden, Rigshospitalet.dk, 22.02.22, Susan Grønbech Kongpetsak, Tid til at punktere fordomme om voldtægt, SDU.dk, 22.02.22
