For os, der nyder goderne af kvindekampen, er det vores ansvar at stå i solidaritet med dem, der stadig kæmper for basale frihedsrettigheder.
Når frihed og rettigheder ikke er en selvfølge
I lande som Afghanistan, Iran og Saudi-Arabien er kvinders liv styret af restriktive love, der fratager dem fundamentale frihedsrettigheder.
- I Afghanistan har Talibans magtovertagelse i 2021 ført til en total nedlukning af kvinders rettigheder. Kvinder er blevet udelukket fra uddannelse, forbudt at arbejde i humanitære organisationer og tvunget til at bære burka i det offentlige rum.
- I Iran blev 22-årige Mahsa Amini dræbt af moralpolitiet i 2022, fordi hun ikke bar sin hijab korrekt. Hendes død udløste landsdækkende protester, hvor kvinder krævede frihed til at bestemme over deres egen krop. De iranske myndigheders reaktion har været brutal, med masseanholdelser og henrettelser af demonstranter.
- I Saudi-Arabien har kvinder først for nylig fået lov til at køre bil og deltage i visse erhverv, men landet har stadig et mandligt værgesystem, hvor kvinder skal have tilladelse fra en mandlig slægtning til at tage vigtige livsbeslutninger.
Dette er blot få eksempler på, hvordan kvinder i 2025 stadig nægtes basale rettigheder og muligheder, vi i Danmark tager for givet.
Økonomisk ulighed og politisk underrepræsentation
Ligestillingsproblemer stopper ikke ved manglende frihedsrettigheder. Selv i mange demokratier oplever kvinder betydelige hindringer for økonomisk selvstændighed og politisk deltagelse.
- Globalt set tjener kvinder i gennemsnit 20 % mindre end mænd for samme arbejde.
- Kun 26 % af verdens parlamentarikere er kvinder.
- Kvinder bruger gennemsnitligt tre gange så meget tid på ulønnet husholdningsarbejde som mænd.
Disse forskelle er ikke tilfældige, men et resultat af dybt rodfæstede kønsnormer og strukturelle uligheder, som kun kan ændres gennem politiske reformer, økonomiske investeringer i kvinder og en kulturel omvæltning, hvor kvinders arbejde og kompetencer anerkendes på lige fod med mænds.
Når kvinders kroppe bliver en kampplads
Et af de mest gennemgående problemer for kvinder i verden er retten til at bestemme over egen krop.
- I USA har flere delstater efter højesterettens omstødelse af Roe v. Wade i 2022 forbudt abort, hvilket har tvunget kvinder til at rejse lange afstande eller opsøge ulovlige metoder.
- I Afrika og Mellemøsten er mere end 200 millioner kvinder og piger blevet udsat for kvindelig omskæring, en praksis, der skader deres sundhed og fjerner deres ret til seksuel selvbestemmelse.
- I krigsramte områder bruges voldtægt systematisk som våben mod kvinder, der udnyttes og udsættes for seksuel vold uden retslige konsekvenser.
Det er umuligt at tale om ligestilling uden at anerkende, at kvinders rettigheder til egen krop er under konstant angreb, både i diktaturer og i ellers demokratiske lande.
Solidaritet er vejen frem
Kvindernes Internationale Kampdag blev skabt som en platform for kvinders rettigheder, et fællesskab på tværs af landegrænser. I dag er kampen mere nødvendig end nogensinde.
Men solidaritet kræver handling.
- Vi må støtte kvindeorganisationer, der kæmper for rettigheder i verdens mest undertrykkende lande.
- Vi må insistere på, at politikere og virksomheder tager ligestilling alvorligt – både lokalt og globalt.
- Vi må blive ved med at tale om uretfærdigheden og nægte at normalisere undertrykkelse.
Kvindekampen stopper ikke ved nationale grænser. Det er en global kamp, hvor vi, der har friheden til at kæmpe, har pligt til at gøre det – for dem, der ikke kan.
Ligestilling er ikke en luksus. Det er en menneskeret!
Kvindekampen er ikke ovre
På Kvindernes Internationale Kampdag fejrer vi de fremskridt, der er opnået. Men vi må også huske, at millioner af kvinder stadig lever under systemer, der nægter dem basale rettigheder.
Så længe piger forhindres i at gå i skole, kvinder nægtes adgang til sundhedspleje, og kvinders kroppe bruges som slagmark i konflikter, er kampen ikke vundet.
Vil du gøre en forskel?
Hvis du vil støtte kvindekampen globalt, kan du engagere dig i:
