”En strandtur er en stor sanseoplevelse for menneskets bedste ven, fordi det både stimulerer alle dens sanser og giver god motion. Men samtidig er det vigtigt, at man har rigtig godt styr på den. For en løs og ukontrolleret hund stresser de vilde dyr unødvendigt og kan måske endda skræmme andre strandgæster,” forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
”Det er altid vigtigt, at hunden er trænet til at komme, når den får signalet for at komme til ejeren. Hunden skal være under fuldstændig kontrol, så alle kan få en god oplevelse på de danske strande,” tilføjer han.
I vinterhalvåret fra oktober til og med marts, er det på mange strande tillade, at slippe sin hund løs. Der er dog strande, hvor det, uanset årstid, er helt forbudt at medtage hunde. Læg derfor altid mærke til en evt. lokal skiltning.