Sprød rødkålssalat
Salat:
- 6-700 g. rødkål
- 1 tsk. havsalt
- 80 g tørrede kirsebær
- 1 stort rødløg
Skær stokken af rødkålen, og kasser den. Snit rødkålen i tynde skiver på max 2 mm, brug evt. et mandolin-jern eller en foodprocessor. Vend rødkålen med saltet i en stor skål, og lad den trække i ½ time. Del kirsbærrene i to, og tjek at der ikke sidder sten tilbage. Hak rødløget så fint som muligt.
Dressing:
- ½ dl. koldpresset mandelolie
- 3 spsk. kirsebæreddike
- 2 spsk. honning
Rør mandelolie, kirsebæreddike og honning sammen.
Topping
- 80 g mandler
- lidt olivenolie
- havsalt
- 80 g feta
Sådan gør du:
- Hak mandlerne godt, og rist dem i lidt olivenolie på en varm pande, til de er gyldne. Krydr efterfølgende med salt.
- Bland rødkål, kirsebær, rødløg og halvdelen af mandlerne med dressingen, og arranger rødkålssalaten på et fad. Top med smuldret feta og resten af de hakkede mandler.

Opskriften er fra Claus Meyers 'Meyers julemad'. Her har Meyer samlet 50 af sine bedste opskrifter på alt, hvad der hører december til af spiselige sager. Her er blandt opskrifter på sild, fiskefilet, mørbrad, and, flæskesteg, kartofler samt risalamande, naturligvis. Og ikke at forglemme – gløgg, æbleskiver og nytårets torsk og kransekage er heller ikke glemt.
Bogen kan bestilles hos Løgismose >>