Ny ønsker til gamle traditioner
Der er gået et år siden vi sidst mødtes til julemiddag, juletræ og gaver. Familiens yngste, som sidste år ønskede sig dukker, og som ikke kunne få nok af julesang og dans om juletræet, er blevet en pubertetspige, som nu interesserer sig lige så lidt for dukker, som for sang og dans med familien.
Farmor og farfar, som sidste år sprudlende deltog i festlighederne, har i år ikke det samme overskud til børn og børnebørn. I år vil de egentlig allerhelst hjem i seng lige efter julemiddagen.
Og der kan være hele konstellationer i familien, som har forandret sig i løbet af det forgangne år. Skilsmisser, sygdom og stress kan betyde, at der er opstået nogle helt andre behov og ønsker til julen i år.
Planlæg i god tid
Derfor kan det være en rigtig god ide, i god tid forud for arrangementet, at tage en dialog med familien, hvor alle får mulighed for at sætte ord på deres ønsker og forventninger.
Når alt er på bordet og diverse kompromisser indgået for at få en overordnet en plan for aftenen til at hænge sammen, så har familiemedlemmerne hver især tid til at indstille sig på og forlige sig med tanken om, at det skal blive en dejlig jul - omend den bliver lidt anderledes end sidste.
Go´ juleplanlægning!