Det er en bog, der hylder julen og alle dens traditioner, men med Camilla Plum ved styrepinden, er der naturligvis også forslag til interessante variationer over de traditionelle temaer. I vanlig veloplagt stil og med velrettede kommentarer til både højre og venstre, får Camilla sat både julemad og juleaktiviteter i perspektiv.
Meget mere end juleaften
Men jul er jo meget mere end juleaften, så julebaget, guffet, de spiselige gaver, julekrybben og ikke mindst hverdagsmaden i december tages også under kærlig behandling i 'Jul'.
En dejlig julehilsen fra Camilla med stadige opfordringer til at få det bedste ud af måneden med dejlige sammenkomster, sæsonens råvarer og aktiviteter. Og opfordringer til at skrue op for sanseapparatet og frådse i dufte, smage og syn.
Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.