Kategori: Jul

Danskernes brug af både ’Tøm køleskabet’-funktionen og madplanerne på Karolines Køkkens app og hjemmeside er nemlig steget med cirka 40 procent de seneste to måneder.

6 tips til hvordan du sparer på pengene i julekøkkenet 

Inflation og energikrise får danskerne til at tænke i billigere alternativer, når det gælder madlavning og elforbrug. Leder af Karolines Køkken, Tove Færch, giver i den anledning gode råd til, hvordan du kan lave besparelser i køkkenet.

Energikrise og stigende priser påvirker danskernes vaner i køkkenet

Priserne på madvarer stiger, og det påvirker danskernes vaner i køkkenet. Men der er penge at spare i køkkenet, hvis man køber fornuftigt ind, laver madplaner og husker at komme i bund med alle madvarerne i køleskabet, skriver Karolines Køkken.

”Vi ved, at der er rigtig mange penge at spare ved at lave madplaner for ugen. For så undgår man i højere grad de impulsive og ofte dyre indkøb, samtidig med at man mindsker sit madspild. Og madspild er også pengespild. En god idé er derfor at indtænke en dag eller to i madplanen til rester,” siger Britta Surland, der er leder af Karolines Køkken.

Madplaner kan mindske strømforbruget

Udover at minimere udgifterne til indkøb, kan madplaner også have en positiv effekt på strømforbruget. Man kan nemlig tænke strømforbruget ind i madplanerne og strategisk planlægge timingen for de forskellige retter i løbet af ugen.

Ifølge Britta Surland er planlægning generelt vejen frem for at mindske både madspild, pengeforbrug og strømforbrug.

”Det handler om at bruge sin sunde fornuft, og madplaner og planlægning er i høj grad sund fornuft. Fx kan du planlægge ugens måltider, så du tilbereder flere ting i ovnen på samme tid og undgår at opvarme ovnen for mange gange. For ovnen er en strømsluger,” siger hun og uddyber:

”Planlægger du kylling i ovnen til aftensmad, så bag morgenbollerne til de næste par dage på samme tid. Eller planlæg en ovnret, hvor resterne kan varmes op på panden dagen efter, eventuelt spædet op med grøntsagsrester fra køleskabet.”

Det er ikke kun på indkøb og madplaner, at der er penge at hente, ifølge Britta Surland. I disse tider kan det også være en god ide at tænke på, hvordan man agerer i køkkenet.

”Det er de små ændringer i hverdagen, der gør en forskel i det store hele. Og det behøver ikke være svært. Fælles for alle rådene er, at der er energi og penge at spare, når du planlægger og tænker dig om,” siger hun.

6 gode råd til at spare i køkkenet

  1. Brug komfuret i stedet for ovnen:

    Ovnen er en af de helt store strømslugere i køkkenet, og den har som udgangspunkt et større strømforbrug end komfuret. Overvej derfor, om du kan bruge en gryde eller en pande i stedet for. Brug også gerne brødristeren frem for ovnen til at varme fx burgerboller og pitabrød.
     
  2. Udnyt ovnen, når den er tændt:

    Er ovnen en nødvendighed, så udnyt, at den allerede er tændt. Det er en skrøne, at maden kommer til at smage af hinanden. Skal du bage kage eller boller, så kan du fx udnytte ovnens varme til at lave tærte til aftensmad.
     
  3. Brug for- og eftervarme:

    Ovnen bruger mest strøm i opvarmningsfasen, og derfor er der strøm at spare, hvis du udnytter for- og eftervarmen. Mange retter, som fx lasagne, kan sagtens sættes ind i en kold ovn. Du kan også sagtens slukke ovnen 10 minutter før tid og lade maden blive færdig ved eftervarmen.
     
  4. Brug så lidt vand som muligt:

    Det er ikke nødvendigt at dække fx æg og kartofler med vand, når de skal koges. Du kan sagtens nøjes med et par centimeter vand – bare husk at lægge låg på. Vandet koger hurtigere, dampen udnyttes optimalt, og du sparer på elregningen. Udnyt også eftervarmen ved at slukke blusset lidt før tid og lade eftervarmen gøre sit arbejde.
     
  5. Tø op i køleskabet:

    Tænk fremad og tag mad op af fryseren i god tid, så du kan lade det tø langsomt op i køleskabet. De frosne madvarer hjælper nemlig med til at sænke temperaturen i køleskabet, og køleskabet sparer på energien.
     
  6. Lav mad til flere dage:

    Hvis du skal koge ris eller kartofler, så sørg for at lave en stor portion, så du har til flere dage. Så kan du stege det på panden sammen med grøntsager eller andre rester fra køleskabet. Det sparer både tid og strøm, når du ikke skal koge ris to aftener i træk.
Jul
Juleshopping for lånte penge 

Traditionelt har december været en måned med markant stigning i låneaktivitet blandt danskerne. Mange har optaget forbrugslån for at finansiere julegaver og andre særlige udgifter forbundet med højtiden.

Læs mere
14 sjove og kreative juleaktiviteter for børn
Jul
Julehygge med børnene: 14 sjove og kreative idéer 

December måned kan være nok så fuld af festlige sammenkomster, men intet slår julehygge med børnene. Er man så heldig, at have børn eller børnebørn at dele julemåneden med, så er det bare om at rydde kalenderen. For i selskab med børn er man garanteret ægte, uforfalsket julebegejstring, stort…

Læs mere
Småkager: Sådan bager du perfekte julesmåkager med enkle tips og teknikker
Jul
Top 5 opskrifter: De bedste tips og tricks til julens klassiske småkager 

Hjemmebagte småkager er en uundværlig del af julen, for der er intet som duften af friskbagte småkager, der får tænderne til at løbe i vand og vækker julestemningen.

Hemmeligheden bag perfekte småkager ligger i detaljerne. Med nogle enkle teknikker og professionelle tips kan du sikre, at dine…

Læs mere
Julehilsen: De mest populære julehilsener i europæiske lande
Jul
Brug julehilsener som icebreaker – Sådan ønsker du god jul på 24 forskellige sprog 

Er du nysgerrig på andre landes juletraditioner? Verden er blevet mindre, og især i arbejdssammenhænge kommunikerer vi med mennesker fra hele verden uden altid at tænke over det. Denne globale dialog har gjort os klogere på andre kulturer – nogle minder om vores egne, mens andre er fascinerende…

Læs mere
Guide til fantastisk julehumør
Jul
Find dit julehumør med hyggeprojekter og playliste med smukke klassiske julehit  

Selvom julen er allestedsværende, så er det jo ikke ensbetydende med at man selv er i sprudlende julehumør.

Det er der heldigvis råd for! Her bringer vi nogle helt eminente idéer til, hvordan du selv finder julehumøret frem.

Læs mere
Juleidéer: Skab duften af jul
Jul
Duften af jul - 6 skønne idéer 

Intet vækker julestemningen som duften af jul, den krydrede duft af hjemmebagte småkager, gløgg og honninghjerter, der blander sig med duften af gran og nellike-appelsiner. Fremhæv de liflige dufte ved at varme krydderier på pande eller ved at lade en herlig julepotpourri med enebær, appelsiner,…

Læs mere
DIY: Kræmmerhus - Få trin-for-trin-guiden til at lave dekorative kræmmerhuse af papir
Jul
Glæd en nabo med et fint foldet kræmmerhus 

Overrask en nabo, ven eller et familiemedlem med et smukt hjemmelavet kræmmerhus fyldt med lækkerier. Det er en nem og kreativ måde at sprede glæde på, og kræmmerhuset kan personliggøres med dit favoritpapir og fyld.

Her er en enkel guide til, hvordan du nemt laver dit eget kræmmerhus.

 

Læs mere
Skab julestemning uden at gå på kompromis med indeklimaet og familiens sundhed
Jul
Pas på indeklimaet: Sådan undgår du skadelige sodpartikler i julen 

Det er svært at skabe julestemning uden levende lys. Men hvis du er i tvivl om, hvor meget de sviner, så prøv at trække en finger hen over vinduesglasset efter at have haft et blafrende stearinlys stående i vindueskarmen!

Tilsodede vinduer er dog det mindste problem. Sodpartikler fra levende lys…

Læs mere
Luciabrød: Bag gyldne svenske lussekatter med safran
Jul
Luciadag: Smukt svensk vintersolhverv med lys, sang og lussekatter 

På fredag fejrer vi Luciadag, hvor Sankta Lucia hyldes med stemningsfulde optog og sang. Denne smukke svenske tradition, der oprindeligt markerede vintersolhverv, byder også på bagværk i form af de klassiske luciabrød – eller 'lussekatter', som svenskerne kalder dem.

De gyldne, safranfarvede…

Læs mere
Julefilm: 10 julefilm, der skaber julestemning – se trailers og ratings
Jul
Top 10 over de bedste julefilm 

Hvis man midt i juleræset trænger til en pause, så er der ikke noget som at kravle op i sofahjørnet og se - eller gense - en skøn julefilm.

Fra ’Fars Fede Juleferie’ med Chevy Chase i hovedrollen, 'Elf' med Will Ferrell, 'Bad Santa' med Billy Bob Thornton, til 'Søren Bruns Jul', Astrid Lindgrens…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Messer 2025
^