Tag dine ting og din familie, veninde eller nabo med under armen - og kom hjem med nye brugte ting eller god inspiration til god genbrug…
Kom og byt!
På Store Byttedag den 9. september kan du komme af med dine brugte ting - og måske være heldig at finde en skat, som en anden ikke har plads til. Flere steder i landet er der nemlig arrangeret særlige markeder i forbindelse med dagen.
I Jylland kan du besøge byttemarkeder på Torvet i Silkeborg eller hos Kaospiloterne i Aarhus. I Havnegade i Odense er der også lagt op til en dag i genbrugens tegn. Og mellem Torvehallerne i København kan du komme af med alle de ting, du ikke har plads til derhjemme eller bare er blevet træt af, og måske er du heldig at finde en skat, som en anden har stillet. Det kan være en stak bøger, tre kopper, en cd, en pose børnetøj eller det legetøj, som dine børn er blevet for store til.
Fashionista på et lille budget
Derudover byder dagen på et væld af aktiviteter. I København, har du fx mulighed for at få opfrisket nederdelen, skjorten eller en anden god ting fra klædeskabet hos idérige syersker, der ved alt om pasform og pyntebånd. Du kan også få gode ideer til at lave brugbare ting af genbrugsmaterialer – fx hvordan gamle dåser, skotøjsæsker og stofrester bliver til din nye favoritbroche eller en flot lysestage.
Endelig skrues der op for volumen med genbrugs-modeshow med designer-tema, hvor du kan få inspiration til, hvordan du kommer til at ligne en fashionista på et lille budget. Du har også mulighed for at købe fx redesign og accessories, der er syet af genbrug.
Læs mere om dagen på Miljøstyrelsens kampagneside <link https: www.brugmerespildmindre.dk hvad-er-store-byttedag _blank>Store Byttedag >>
Det vrimler med lopper!
Er du forhindret i at deltage i aktiviteterne på Store Byttedag, så kan du tage en tur på loppemarked eller forbi et lille bagagerumssalg er søndag. Find loppemarkeder på KvindeGuidens <link https: www.kvindeguiden.dk _self> Guide til Loppemarkeder 2012