Fødevaredirektoratet vil indføre gamle danske grænseværdier for nitrit og nitrat til kødprodukter.
Fødevaredirektoratet tager nu initiativ til at indføre lavere grænseværdier for det kræftfremkaldende tilsætningsstof nitrit end i det øvrige Europa. Initiativet er muligt, fordi Danmark i marts 2003 fik medhold ved EF-domstolen i, at vi har lov til at anvende vore egne regler for tilsætning af nitrit og nitrat i fødevarer.
- De lavere danske grænseværdier har gennem 20-30 år vist sig at give fuldt ud tilstrækkelig sikkerhed, siger fødevarepolitisk medarbejder Gitte Gross fra Forbrugerrådet, som i et høringssvar til Fødevaredirektoratet støtter initiativet.
Nitrit tilsættes typisk salami og pølse som konserveringsmiddel af hensyn til fødevaresikkerheden.
Kategori: Forbrugernyt
