Undersøgelsen viser, at nedlukningen af samfundet har både skabt behov for refleksion og et nyt rum for refleksion, fordi mange i så høj grad har været isoleret i eget selskab.
"Vores resultater viser, at læsning ikke bare er en luksus, vi tager, når vi har overskud i hverdagen, men en basal aktivitet, som vi griber til, når vi føler os udsatte og står i en uoverskuelig situation," forklarer postdoc Johanne Gormsen Schmidt.
Ro og adspredelse i en kaotisk tid
Med nedlukningen af samfundet er vante rytmer faldet bort, og vi har været henvist til privatsfæren, afkoblet fra verden udenfor.
"Mange har derfor følt, at de, samtidig med at de befandt sig i et vigtigt, historisk øjeblik, faktisk mistede fornemmelsen af at være forbundet til en tid og historie. I den situation har mange læsere brugt litteraturen som en måde at genoprette en tidsfornemmelse og få et historisk perspektiv på de aktuelle forhold", mener hun.
Hendes udsagn understøttes af projektets data, der består af 60+ læserinterviews og 800+ spørgeskemabesvarelser. Data viser bl.a., at der er blevet læst flere ældre klassikere end sædvanligt i 2020.
"Det er pudsigt, at så mange fortæller, at det her var øjeblikket, hvor de besluttede sig for at læse Jane Eyre, Decameron eller Kongens fald. Læserne har søgt tilbage i litteraturhistorien for derigennem at genfinde kontakten til det historiske. Læsning har hjulpet os til at strukturere vores liv, da de vante strukturer faldt bort, og til at placere os selv i en større historisk sammenhæng", forklarer professor Christina Lupton.
