Ifølge ham kan topplaceringen af ikke-godkendte produkter skyldes, at Sikkerhedsstyrelsen linker til de webbutikker, der forhandler ikke-godkendte produkter.
”Og dét er et problem” siger Jeppe Vestergaard. "Når en søgemaskine som Google registrerer et link fra én side til en anden side, så behandler Google det automatisk som en anbefaling af den side, der linkes fra. Det betyder at den side, der linkes til, vil komme til at ligge højere i en søgning på Google. Og da det samtidig er sådan, at de fleste forbrugere kun ser på de allerførste resultater i en søgning, vil det være de ikke-godkendte produkter, de først præsenteres for”.
Linkpraksis bliver vildledning i stedet for vejledning
Derfor mener Jeppe Vestergaard, at Sikkerhedsstyrelsens praksis med at linke til webbutikker, der sælger ikke-godkendte produkter er uhensigtsmæssig og uheldig.
”Jeg blev noget overrasket. Mange finder mulige steder at købe værnemidler ved at søge på Google, og i Googles øjne tæller henvisningerne som en anbefaling fremfor den advarsel forbrugerne i virkeligheden burde have, når det kommer til ikke-godkendte produkter,” siger Jeppe Vestergaard.
Sikkerhedsstyrelsen forklarer, at deres links til hjemmesider med ikke-godkendte produkter er nødvendig, for at vise forbrugeren, hvor forbrugeren finder de produkter, de ikke bør købe. Men Sikkerhedsstyrelsen tager ikke højde for, at de med deres links automatisk anbefaler Google at placere ikke-godkendte produkter og webbutikker, der er blevet påbudt at stoppe salget og markedsføringen af produktet, bedre i søgeresultatet.
Burde Sikkerhedsstyrelsen ikke fremhæve de godkendte produkter?
Hvis Sikkerhedsstyrelsen har til hensigt at hjælpe forbrugeren med fx at finde godkendte værneprodukter, ville det så ikke være mere oplagt at give forbrugerne en liste over de virksomheder, der lever op til lovens sikkerhedskrav ved at forhandle godkendte produkter?
”De overvejelser har Sikkerhedsstyrelsen ikke haft da jeg kontakter deres presseafdeling” siger Jeppe Vestergaard. ”Men man kan håbe, at Sikkerhedsstyrelsen når til erkendelsen af, at det vil være en langt større hjælp for forbrugeren at blive mødt med godkendte produkter, når de søger på Google, fremfor at blive præsenteret for webbutikker, der forhandler ikke-godkendte produkter og produkter som Sikkerhedsstyrelsen har påbudt at stoppe salget og markedsføringen af".