Et moderne europæisk land er multietnisk
Her peger forskerne især på, at det danske samfund – og i særdeleshed den politiske debat - er nødt til at bevæge sig videre fra den fastlåste konflikt mellem ’strammere’ og ’halalhippier’. Der er brug for at forholde sig langt mere realistisk til det faktum, at migration har fundet sted i mange årtier, og i dag er et centralt træk ved moderne europæiske lande. Vi kan ikke blive ved med at diskutere for eller imod indvandring, for indvandringen er kommet for at blive.
”Vi er nødt til at ryste beskrivelsen og få bedre fat i virkeligheden i debatterne om indvandring, for virkeligheden er i fuld gang med at rykke sig. Det handler ikke om etnicitet, men om holdninger. Det er langt mere interessant, hvor du vil hen, end hvor du kommer fra” forklarer lektor Moritz Schramm fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU. Han peger samtidig på begrebet postmigration som et enormt nyttigt værktøj til at få bedre greb om virkeligheden efter migrationen.
”Postmigration et meget givende og brugbart perspektiv, fordi man insisterer på, at ’vi’ i et samfund altid vil bestå af en mangfoldighed af livshistorier og baggrunde og samtidig understreger, at postmigrantiske samfund er ’messy spaces’ fyldt med udfordringer og konflikter”.
Nyt perspektiv i udlændingespørgsmål
Mange af politikerne i den nuværende valgkamp ville formodentligt opponere mod det synspunkt, men ifølge ekstern lektor ved Syddansk Universitet, Hans Christian Post, er det vigtigt at nå til erkendelsen af at det europæiske samfund uophørligt påvirkes og ændres af en stadig stigende mangfoldighed.
”Det er klart, at mange politikere vil afvise de her begreber lynhurtigt, fordi der er brug for at slå igennem med klare budskaber i en valgkamp. Vores projekt helt modsat er at pege på kompleksiteten i udlændinge-spørgsmål og slå fast, at det ikke er så simpelt, som politikerne fremstiller det” svarer Hans Christian Post.
Moritz Schramm uddyber, at det nye perspektiv bidrager til at få stillet de rigtige spørgsmål omkring indvandring, integration og udlændingedebat. F.eks. hvordan og hvorfor man i stor stil skriver dele af befolkningen ud af samfundets ”vi” og holder dem ud i strakt arm med en tillokkende – men reelt uopnåelig - gulerod om fremtidig accept, hvis bare de bliver som ”os”.
”Vi kan ikke løse de eksisterende problemer, hvis vi fastholder fortællingen om, at det kun er dem derude, som er problemet. Der er brug for at tale om privilegier, repræsentationsproblemer og strukturel racisme i det danske samfund. Vi er nødt til at kunne se indad og begynde at få øje på, hvor vi er blinde og ikke ser, når nogen bliver marginaliseret.”
Brug for forandring
Her er SDU-forskerne – måske noget overraskende – på linje med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, som i dokumentarfilmen ”Vi er her”, der er en del af forskningsprojektets, melder sig meget klart på banen som fortaler for en ny vej i udlændingedebatten:
”Politikerne i det her land har svigtet. De fastholder drømmen om det gamle Danmark, hvor alle i opgangen hed Petersen og Madsen og Jensen, men den drøm er ikke realistisk. Virkeligheden er, at der er kommet nogle mennesker til det her land, og de er kommet for at blive, og der er en opgave som skal løse omkring integration, lad os nu komme i gang” siger Poul Madsen og uddyber:
”Lige nu taler alle meget hårdt og meget brutalt om mennesker, der bor i det her land. Hvis det politiske system ikke vågner op og forstår, at man er nødt til at tale på en anden måde, så er jeg ikke specielt optimistisk.
Læs mere om forskningsprojektet
