For nogle kvinder forstærkes oplevelsen yderligere, når fordommene relateres til deres race. Ifølge britiske undersøgelser, er det ikke ualmindeligt, at kvinder af fx afrikansk, asiatisk og latinamerikansk afstamning, oplever seksuel racisme, der udspringer af nogle menneskers bizarre forestillinger om, at kvinders seksualitet afhænger af race.
”Seksualiseret racisme er en dobbeltsiddet diskrimination, som rummer både seksuel diskrimination og race orienteret diskrimination, og er således noget, der påvirker flere aspekter af minoriteters liv” forklarer Mai Lee Nissen fra Syddansk Universitet. Hun har, som adopteret fra Korea, selv oplevet seksualiseret racisme, og fortæller i en artikel til mediet Format, hvordan hun ofte har oplevet, at fremmede mænd på gaden har opsøgt hende og spurgt, hvor meget hun tager for sex.
For Mia Lee Nissen er der ingen tvivl om, at det hun oplever ikke er enestående, derfor har hun iværksat en undersøgelse, der skal belyse, hvor udbredt seksualiseret racisme er i Danmark. I forbindelse med undersøgelsen efterlyser hun etniske minoritetskvinder, som vil bidrage til en spørgeskemaundersøgelse. Besvarelserne er anonyme og resultaterne bliver behandlet videnskabeligt og metodisk som en del af Mai Lee Nissens speciale på Syddansk Universitet.
- Deltag i spørgeskemaundersøgelse: Sexualized Racism
- Læs artiklen: 'Hvad koster du? Mai bliver råbt af på gaden og kaldt thailuder' (formatformat.dk)