Guide: Sådan tager I p-pille-snakken

Kategori: Sundhed

Guide: Sådan tager I p-pille-snakken 

De færreste kvinder glæder sig nok til at skulle have den første ’p-pillesnak’ – hvad enten de er mødre eller døtre. For hvordan tager man lige initiativ til den, og hvad synes modparten om det at tale om sex og prævention? Her er en guide, baseret på en undersøgelse blandt 730 yngre kvinder, der bruger p-piller, og 302 mødre til unge p-pillebrugere.

"Ved min mor overhovedet, at jeg har sex?", "Bliver min datter pinligt berørt, når jeg spørger, om hun bruger prævention?" Der kan være mange barrierer for både mor og datter, når det kommer til snakken om prævention, for de flestes vedkommende p-piller, som er den mest udbredte af slagsen. Men i en ny undersøgelse ytrer mødrene og døtrene nu selv deres mening om, hvordan snakken skal tages – og hvad den må handle om. 

Mødre: Sådan tager I snakken

  • Bryd isen. Du skal tage initiativ til snakken! 68 % af mødrene og 70 % af pigerne synes, at det ansvar ligger på dine skuldre, så overvind dig selv og tag hul på snakken.
  • Respekter din datters grænser. 41% af pigerne synes, at en mor skal respektere, hvis hendes datter ikke har lyst til at tale om emnet. Så lyt og vent evt. til en anden dag.
  • Hold sex uden for. Sex-snak og præventionssnak skal ikke blandes. En tredjedel af pigerne ønsker ikke at tale om sex, når de taler om p-piller med deres mor. Måske giver det dig også lidt mere mod på snakken, at du ikke behøver at få de intime detaljer fra skolefesten også…
  • Vær en god rådgiver. Din datter har brug for din hjælp, når hun skal vælge det bedste p-pille-mærke. Det mener 46 % af pigerne – og husk i den forbindelse at fortælle hende, hvis der er tilfælde af blodpropper i den nærmeste familie.
  • Spørg ind til din rolle. Du har måske en idé om, at du skal med din datter til lægen? Spørg hende lige, hvad hun mener – kun en fjerdedel af pigerne og knap en tredjedel af mødrene synes, at mor skal med til lægen.
  • Regn med at du skal betale. Knap halvdelen af de adspurgte mødre oplyser, at være indstillet på at betale for deres døtres p-piller – i hvert fald indtil pigerne er 18 år. Hvad er du?  

Døtre: Sådan tager I snakken

  • Giv din mor en fin hentydning om at hun bør tage initiativ til snakken. I er enige om, at det er hendes ansvar, men måske er hun bange for at opføre sig pinligt? Hjælp din mor, hvis hun er lidt gammeldags.
  • Sæt grænser. 41% af de adspurgte piger synes, at en mor skal respektere, hvis hendes datter ikke har lyst til at tale om prævention. Det er ok, hvis du også har det sådan – bed hende om at tage emnet op en anden dag, og kom gerne med et forslag til hvornår.
  • Din mor behøver ikke vide alt. Bare fordi I skal snakke om prævention, behøver du ikke indvie din mor i alle dine sex-eskapader. Omkring en tredjedel af både døtre og mødre bryder sig generelt ikke om at blande de to ting sammen, og hvis du er enig, så slipper du også for at det bliver rigtig pinligt, når din mor vil være solidarisk og dele et par minder fra hendes egen ungdom med dig
  • Tag imod din mors hjælp. Bed om din mors hjælp til at vælge det bedste p-pille-mærke. Det er en tredjedel af mødrene indstillet på – så mon ikke din mor også gerne guider dig i p-pille-junglen? Og husk i den forbindelse at spørge hende, om der har været tilfælde af blodpropper i den nærmeste familie.
  • Vær ærlig om dine forventninger. Der er flere mødre end døtre, der synes, at mor skal med til lægen. Husk at være ærlig, så din mor ikke tropper op i venteværelset, hvis du ikke ønsker det – eller hvis du faktisk ønsker én at følges med.
  • Få mor til at betale. De fleste piger betaler gerne selv deres p-piller – mens næsten halvdelen af mødrene er indstillet på at betale for deres døtres p-piller, i hvert fald indtil pigerne er 18 år. Hvorfor ikke spørge din mor direkte, om hun vil betale for dig? Det er jo også i hendes interesse, at du ikke bliver gravid endnu, og at du får de bedste p-piller.

Når man overvejer p-piller, skal man ifølge Professor Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet, have følgende med i sine overvejelser: 

Husk hos lægen

  • At få målt blodtryk, hvis brugeren af p-piller er over 25 år.
  • At få en type p-pille med 2. generations gestagen, kombineret med lavest mulig dosis østrogen.
  • At fortælle, hvis nogen i jeres nærmeste familie (forældre, bedsteforældre, søskende) har haft blodpropper, især i en ung alder (under 50 år).

Værd at vide om p-piller

  • Sikker prævention: P-piller er en af de sikreste former for prævention – og er derfor også meget udbredt. P-piller giver 99 % sikkerhed mod at blive gravid, hvis de tages korrekt.
  • Hvem kan tage p-piller: P-piller egner sig bedst til kvinder under 35 år, som ikke ryger eller har forhøjet blodtryk, sukkersyge, migræne, hjertesygdomme, leversygdomme, brystkræft eller har haft blodpropper eller årebetændelse.
  • Risiko for blodpropper: P-piller indebærer en øget risiko for at få blodpropper. Risikoen er dog lav, og at være gravid giver en langt højere risiko for blodpropper end at tage p-piller. Derfor er p-piller stadig en god og sikker præventionsform.
  • Vælg den bedste p-pille: Der findes mange forskellige typer af p-piller, og p-piller opdeles i såkaldte generationer. De piller, der giver lavest risiko for blodpropper, er 2. generations p-piller med gestagenerne norgestimat eller levonorgestrel i kombination med lavest mulig dosis østrogen. Som førstegangsbruger af p-piller er det denne type piller, der anbefales af Sundhedsstyrelsen.
  • Kend symptomerne: Det er vigtigt at kende symptomerne på en blodprop, hvis man tager p-piller. Kun derved kan man reagere i tide. De primære symptomer på en blodprop i lungen er pludselige brystsmerter og vejrtrækningsbesvær. Oplever man ét eller begge symptomer, skal man kontakte en læge med det samme. 
Sundhed
Sukker og humørsvingninger 

Er du på smalkost og har besluttet dig for, at nu skal du tabe dig, vil du sandsynligvis på et eller andet tidspunkt støde ind i en stærk trang til spise løs af noget sødt. Specielt vil mange kvinder opleve, at præmenstruelt er den helt gal. Måske føler man ligefrem en længsel indeni, som kan undre,…

Læs mere
Sundhed
Forskning: En avokado om dagen kan reducere mavefedt hos kvinder 

Fedt omkring maveregionen øger risikoen for at udvikle mave-tarmkræft og lungekræft, og øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og nogle typer af demens.

Nu peger en ny undersøgelse fra University of Illinois, University of Roehampton og Eastern Illinois University, på,…

Læs mere
Sundhed
Institut For Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet: Fakta om intermittent fasting  

Lad være med at spise noget i 16 eller 18 af døgnets timer, eller lad være med at spise noget to dage om ugen. Det er et par eksempler på periodisk faste, som mange overvejer for at opnå vægttabhopper på for at få vægten ned. Ideen er, at kroppen begynder at tære på fedtdepoterne, når den ikke får…

Læs mere
Sundhed
Gå julen i møde med godt humør - og uden maveproblemer 

På intet tidspunkt af året er der brug for overskud, som der er i julen. Derfor handler det, mere end noget andet, om at sørge for at være klar og i topform, så man kan klare skærmydslerne med et smil.  

Men det gode humør kan hurtigt blive ødelagt, hvis den fede julemad har ført til forstoppelse.…

Læs mere
Sundhed
Har du øget risiko for at paradentose? 

Selvom man altid har passet godt på sine tænder, så kan der med alderen opstå tandproblemer, der kræver en ekstra indsats. Det gælder især for mennesker med diabetes, osteoporose, ligesom mennesker med forældre, der har paradentose, selv har øget risiko for at udvikle paradentose. 

Læs mere
Sundhed
Epigenetik: Du har selv indflydelse på din levealder 

Når vi tænker på alderdommen, så er det rart at vide, at vi med stor sandsynlighed har udsigt til en lang seniortilværelse. Gennem de sidste 100 år er den gennemsnitlige levetid i Danmark steget fra 50 år i begyndelsen af 1900-tallet til 82 år i dag, og den tendens synes at fortsætte. For de fleste…

Læs mere
Sundhed
Cyberkondri: Min læge tager fejl! Jeg ved, at jeg fejler noget alvorligt! 

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet, hvordan fx et galoperende hjerte, pludselig åndenød, svimmelhed eller smerter i brystet, kan udløse en flygtig bekymring. Hos de fleste forsvinder panikken, når ubehaget aftager, eller til en læge konstaterer, at der ikke er fare på færde. Men…

Læs mere
Sundhed
Bliv klog på citronen: 13 fakta om citroner og sundhed  

Med sin syrlige, sødmefulde smag, og karakteristiske, skarpe aroma er citronen en alsidig frugt. I køkkenet tilføjer den umami til syltede og fermenteret grøntsager, velsmag i fiskeretter, salater og desserter, og lovprises samtidig for sine sunde, ernæringsmæssige egenskaber.

Også indenfor…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Forbindelsen mellem fruktose og overvægt 

Ernæringseksperter har længe vist, at der er sammenhæng mellem overvægt og en kost rig på fedt og sukker. Men hvorvidt overvægt primært skyldes overdrevet kalorieindtag, kulhydrater eller fedt - eller måske noget helt tredje, har man ikke kunne konkludere endeligt på baggrund af hidtidig forskning.…

Læs mere
Efterår
Kan vinterbadning forebygge demens? 

Sæsonen for vinterbadning er godt i gang. Fra badebroerne springer de danske vinterbadere i bølgen og nyder det kolde gys. Det sætter gang i blodomløbet og vækker alle sanser, siger de, ligesom de er enige om, at vinterbadning er en yderst effektiv kur mod både træthed, dårligt humør og smerter.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^