Krydderurter i krukker
Sådan lykkes det:
- Vælg krukker der ikke er alt for store, og som har et hul i bunden. Krydderurter trives ikke i for våd jord
- Læg gerne et lag lecakugler i bunden og fyld op med jord. Plant krydderurten i jorden og vand
- Lad ikke jorden tørre ud mellem vandingerne. Krydderurter i krukke tåler mindre tørke end krydderurter som vokser i naturen
- Giv planterne lidt gødning hver anden uge. Krydderier er ikke så næringskrævende, men har bedst af, at få lidt næring når de vokser i krukker
10 favoritter
- Basilkum
Trives bedst i læ og sol, da den skal ha´ varme. - Chili
Let at dyrke på et beskyttet sted. Dyrk gerne flere sorter. - Citronmelisse
Stærktvoksende. God til te og desserter. Let at overvintre. - Koriander
Udvikler sig hurtig. Hele planten, selv rødderne, kan spises. - Laurbær
Vokser langsomt. Kan overvintre på en kølig plads. Pluk blade til efteråret og tør dem. - Persille
Dyrk fra frø eller køb små planter om foråret. Sæt flere sammen i en krukke. - Rosmarin
Kan overvintre og blive flere år gammel. God til fisk og grøntsagsretter. - Salvie
Findes i flere forskellige sorter som du med fordel kan blande. Vokser let i krukke. - Oregano
Vokser meget. Kan overvintre i krukke. Del gerne planterne om foråret. - Timian
Findes i flere sorter med f.eks. smag af citrus og kan ha´ grønne, gule og spraglede blade.